For godt 25 år siden flyttede jeg fra et værelse til en rigtig lejlighed. Med flere værelser. Frem til der havde jeg sovet på en skibsbriks som hver dag skulle laves om til en (halvdårlig) sofa.
Så da jeg fik en lejlighed BRÆNDTE jeg efter at få en seng som kun var en seng og en sofa som kun var en sofa.
Det her er det allerførste billede jeg har af min sofa. Jeg har været utroligt glad for den, selv om den nu er gammel og flad. I aften skal den smides ud. Jeg føler mig som et gammelt, sentimentalt fjols at være helt ked af at skulle sige farvel til min første rigtige sofa. Samtidigt som jeg glæder mig utroligt meget til den nye. Kender I den følelse?
About 25 years ago I moved from a room to a real apartment. With more than one room. Until then I had slept on my old bed that could be changed into a (not too comfortable) couch during the day.
So when I had my apartment, I had this BURNING desire to get a bed that was only a bed and a couch that was only a couch.
This is my very first photo of my couch. I have loved it so much, although it's old and flat by now. This evening, it will be thrown out. I feel like an old, sentimental fool to be so sad to have to say good-bye to my first real couch. But at the same time I'm really looking forward to the new one. Do you know that feeling?
Sådan har jeg det med biler. Når vi skifter bil, bliver jeg helt vemodig og tænker altid på, at den sikkert og trygt har transporteret mig frem og tilbage til job og andre dejlige steder.
SvarSletLis Haderslev
Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste! Da så sofaen kom ud i går nåede jeg at tabe den på min fod, så nu er jeg IKKE ked af at den kommer til storskrald.
Slet