søndag den 12. september 2010

40 år - på den fede måde....

Som lovet lidt billeder fra d´Angleterre. (Billede-kvaliteten er ikke optimal - men på den anden side; DE KAGER SKAL OPLEVES!!!!)
d´Angleterre var så venlig at flage - var det ikke sødt af dem? De grå skyer og fin-regnen var højst uvelkomne, skulle jeg iøvrigt hilse at sige... Men. Hmm. Nok om dem. (Kunne da umuligt være min skyld?)
High Tea er ikke noget de reklamerer specielt meget med, men man kan bestille det i forvejen (gerne 4 dage i forvejen) og bliver så stort beværtet.
Jeg havde jo prøvet det før og omhyggeligt undladt frokosten. Det viste sig at være klogt!
Først bliver der serveret mousserende vin og the/kaffe efter eget valg.
Derefter kommer fadene på bordet. Dels et med sandwiches (dels m. agurk, dels m. laks) og scones (med tilhørende clotted cream og syltetøj), dels 2 med kager. Sikke kager! Alle mulige lækkerier i mini-størrelse, og jeg må indrømme, at vi under ingen omstændigheder kunne spise op. Ikke engang halvdelen af kagerne gled ned, selv om vi sad der i 3 timer!
Det var meget, meget hyggeligt. Jeg fik en troldekugle af mine kolleger til mit nye armbånd. Mit stjernetegn, "jomfruen" - en meget sød kugle med et kvindeansigt.
Efter de andre var smuttet, gik jeg så over forbi Ravhuset og købte en ravkugle til mit armbånd. Min fødselsdagsgave fra mig til mig. Meget fint, og meget dansk, syntes jeg!
Tak for alle jeres hilsener i går, iøvrigt, - det er jo det super-hyggelige ved en blog!

13 kommentarer:

  1. Tillykke med i går. Og velkommen i de (næsten) voksnes rækker ;o)

    Billederne fra din "high-noon tea" ser overdådige og skønne ud.... hmmmm mon ikke man kunne finde på en anledning til en d'Angleterre tøse-tur snart ;o)

    SvarSlet
  2. Fantastisk - det vil jeg prøve en dag - tør man spørge hvad det koster. Super ide med troldekuglerne!

    SvarSlet
  3. Nøjjjjj nogle fade.Og saa saa laekkert sat op. Ku' godt lige hoppe om bord i en kage hihi.
    God idé med troldekuglerne. Og rav, eeeelllsker det og mere dansk af smykker findes ikke.

    SvarSlet
  4. Det koster 325 pr. person. Ikke helt billigt, men en kæmpe oplevelse!
    Større end "bare" at spise frokost derinde, tror jeg, fordi det er så specielt med high tea.

    SvarSlet
  5. Også tillykke fra mig. Min tid igår fløj afsted, så derfor først kommentar idag. Det ser superhyggeligt ud, og en god ide med rigtig engelsk te. Og sikke en masse mad, man bliver jo helt lækkersulten.
    Dine strømper er blevet flotte, jeg skal snart igang med mine, og jeg glæder mig. Jeg vil strikke uptown boot i mit garn....

    SvarSlet
  6. Super lækkert ser det ud. By the way - tillykke med i går.

    SvarSlet
  7. Nogen oplevelser er værd at betale for... og det her ser ret lækkert ud.

    Tillykke med fødselsdagen :)

    SvarSlet
  8. PS. Må man se dine troldekugler??

    SvarSlet
  9. Mums siger jeg bare! Det må vist prøves på egen krop.
    Det lyder som om, det var en hyggelig dag, og som om, du er blevet fejret helt, som du har fortjent!
    KH Karen

    SvarSlet
  10. I må bare prøve det..... Det er den hyggeligste fødselsdag i flere år, og første gang i mange år at jeg rent faktisk glædede mig til at skulle have fødselsdag! (Jeg kan ikke lide det med at blive ældre)

    SvarSlet
  11. Nåååårrh, det ser lækkert ud.
    Sådan en fødselsdag med te med en veninde ville jeg også elske. Jeg er ikke til store fester.

    SvarSlet
  12. Tillykke med i lørdags - de kager ser rigtige lækkere ud.
    God dag til dig :o)

    SvarSlet
  13. Tak skal I have - det var så hyggeligt!
    Jeg syntes, at jeg ligesom havde holdt op til flere store fester, så min fødselsdag skulle bare være hygge. Virkede perfekt!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails