Så lidt er der sket på arme, stakkels Olivia, efter næsten totalt at være ignoreret den sidste uge....Sådan kan det gå, når man er blevet lidt for stor at slæbe med i byen! Når kursus er slut og sofa-tid reduceret til sjældenheder.
Ikke sådan at forstå, at jeg ikke strikker!!! Det gør jeg skam! Bare på noget, der er nemmere at proppe i tasken.
Én, sølle manchet på ærmet mangler jeg. Mon ikke, den lige kunne blive færdig i aften, når jeg skal sidde hjemme? Måske Dr. Who kan hjælpe? (Altså. Man kan jo aldrig vide....)
Det er da næsten lidt for dårligt, ikke? Noget så fint og anvendeligt og fantastisk og... og..... og.... Jeg ved bare, jeg bliver glad for den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!