lørdag den 24. april 2010

Garnbytteleg 2

I går kom min anden pakke i garnbyttelegen. Jeg hentede den på posthuset, afsendt fra USA.
En dejlig pakke, må jeg sige!
Der var 150 g lace-garn, Wool Angora fra JustOurYarn.
Garnet er udgået og løber 1000 yards (914 m) på 100 gram. Dvs. tyndt!
Jeg har faktisk flere eksempler på lace-garn herhjemme, men har aldrig prøvet at strikke sjaler i det. Én gang skal vel være den første? Dette garn vil ihvertfald være fint at prøve i. Farven er meget flot lyslilla/blågrå, sådan lidt hen i retning af dværgsyrener. Ikke en farve, jeg lige ville have valgt selv, tror jeg, men faktisk enormt smukt. Garnet har et fint skin og er sikkert rigtig smukt strikket!
Derudover fik jeg et strikkeblad samt et mønster på afsenderens yndlings-sjal, "Spirit of the Southwest".
Et smukt sjal, med mønstre der skal minde om majsmarker, bjerge, sommerfugle og solnedgange. HELT sikkert noget, jeg kan lide! Strikkemønster med en historie!
Endelig var der chokolade og te. Meeeeget udmærket....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails