Min nevø på 20 er i livgarden. Han er lige begyndt at stå vagt på Amalienborg her for et par uger siden, og selv om han meget bestemt havde nægtet at fortælle, hvornår man kunne finde ham der, så sendte han alligevel en sms da det kom til stykket......
Så i dag - midt i artikelskrivning! - drog jeg med metroen til centrum og fandt slotspladsen. Jeg ventede spændt, men kunne godt nok lige se en del problemer da livgarden så troppede op. Hvordan i al verden skulle jeg kende ham?
My nephew (20 years) is a soldier in the Royal Guard. He just started standing guard at the queens castle, Amalienborg, a few weeks ago, and even though he very firmly denied ever telling when we would be able to find him there, he still send me a text when it got close.....
So today - in the middle of my supposedly busy article-writing - I took the metro to the centre of town and found the courtyard of the castle. I was really excited, waiting for them to show op, but saw the trouble once they were there. How on earth would I be able to spot him?
Løsningen blev at traske efter dem, der gik rundt og afløste. Det var halvdelen af det nye hold, og jeg tænkte, at der vel var en vis chance for at finde ham dér.......
Efter at have stirret intenst på de fleste, stakkels unge mennesker, fandt jeg ham sandelig!
Og se bare her - der var mange, der ville fotograferes med ham. (Men han er også bare skøn!)
The solution was to follow the guards walking around the courtyard to release those standing on guard since the day before (they take 2-hour shifts). Half the new soldiers did this, and I figured there would be some chance to find him using this method......
So after staring intensely at most of the poor, young people, I did find him!
And just look at this! So many people wanted to have their pictures taken with him. (But he sure is a darling, you know!)
Her står han så. Og prøver at se ud som om han ikke aner, hvem jeg er. Eller overhovedet gider bekymre sig om, hvad jeg kan finde på!
Jeg var revnefærdig af stolthed, da jeg endelig fandt ham.....
And here he is. Trying to look like he has no clue who I am. Or like he is not the least worried about what I might do!
I was about to burst with pride when I finally located him.....
Nu havde han faktisk engang udtrykt, at han jo har et skarpladt gevær og kan skyde folk hvis de ikke opfører sig ordentligt, men at han ville være ked af at skyde en fra sin familie. Så jeg måtte jo hellere opføre mig pænt!
Eftersom turisterne alligevel blev fotograferet med garderne, så tog jeg chancen og legede turist (og blev ikke skudt) - og så måtte jeg jo hellere hjem til min del af artiklen igen. Nu er jeg så færdig med at skrive, har indkøbt 9 (jeps. NI!) julegaver og skal have pakket til at tage til Jylland i aften. Med gaver.
(Jeg er stadig stolt!)
He actually did say once that he is holding a real rifle and is capable of shooting anyone not behaving, but that he would be really sad to shoot one from his family. So I thought it would be better to behave well!
Since the tourists took pictures with the soldiers anyway, I took my chance and pretended to be a tourist (he didn't shoot me!) - and then I had to go back home to my part of the article once more. By now I'm done writing my part and I even bought 9 (Yes. NINE!) Christmas gifts and just need to pack my stuff and go to Jutland this evening. Bringing gifts.
(I'm still so proud!)
so wonderful, christine! i love the picture of you standing between him and his fellow comrade. i'm happy he didn't shoot you! it's good you behaved . . ! you make a very good danish tourist!
SvarSletThank you! It was really funny. I knew he was kind of nervous, and I just couldn't stop smiling. I was so proud. (And I can't wait to go see him again some time. He told me they would be marching and doing stuff when the Queen's at home. Right now she has gone to London, and they just marched a little bit)
SvarSletSkønne billeder. Kommer nevøen i TV nytårsaften?
SvarSletArtikelskrivning - jeg drømmer om at hive 2-3 dage ud af kalenderen og få skrevet noget, her bliver det en time hist og her ikke særlig effektivt. Hmmm skulle vi lave en skrive-strikke refugium?
Øj, Ulla - sikke en ide! Hold op, hvor ville det være hyggeligt! Men mon vi ville få skrevet noget??????
SvarSletDet at skulle bruge min fritid på at forske er nok noget af det jeg virkelig er træt af ved at være læge. Men altså. Jeg kan jo bare lade være og så finde mig en lille, lokal børneafdeling at arbejde på.... Og data eksisterer ikke før de er publiceret!
Han er altså også flot og ser ud til at tage opgaven meget alvorligt. Det er sejt at han alligevel sms'er om hvornår han er der, så du kan se ham. Kan godt forstå du er stolt.
SvarSletJeg forstå så godt at du er stolt - dit indlæg vækker minder til dengang sønnen min førte gruppe gennem Kbh's gader:)
SvarSletHvor er han sød, sådan at give dig et vink/SMS, så du alligevel kunne få oplevelsen - god nevø :))
Kan godt forstå, at du er stolt! Han ser bragende godt ud!
SvarSletHan er virkelig bare så sød.... Faktisk var det vist hans første vagt nogensinde (har hans forældre fortalt), så han var nok en anelse befippet over at jeg rendte rundt og tog billeder!
SvarSletMed lidt selvdiscpilin kunne vi godt. Foreløbigt program:
SvarSlet7-8 morgenmad
8-10 skrive
10-10.30 kaffe +strik
10.30-12.30 skrive
12.30-14.30 frokost + gåtur + strik
14-18 skrive m kort kaffepause
18-19 aftensmad
Derefter strik og sparring på artikler
Har vi en aftale?
Kender et sommerhus uden mobildækning og internet ;-)
Uden mobildækning? Lyder næsten skræmmende! Men jo - sådan en gang arbejdslejr ville være godt! Vi må aftale et tidspunkt til foråret. Jeg har mindst en artikel, der burde være skrevet for længst!
SvarSletMåske kunne vi lokke Linda med?