søndag den 25. juli 2010

Farvel til gæsterne....

Årets sommer-cirkus er draget hjem. Medbringende hjemmets undulater, der dermed er draget på ferie/pasning hos deres "bedste venner"....
Eller hvad?
Som tidligere nævnt er de besøgende undulater rimeligt hæmningsløse. Hvilket bare er super dejligt, for mine egne fugle er temmelig tilbageholdende - noget af skylden er såmænd nok min egen, fordi jeg ikke er overdrevet meget hjemme.
Gæsterne var ude af buret i løbet af nul-komma-dut, når lågen blev åbnet.
Han-undulaten (den mørkegrønne på billedet) er enormt opsøgende og søger altid direkte mod mine undulaters bur. Efter lidt trampen frem og tilbage på taget af buret, er han at finde i madskålen, derefter gyngende i den ene gynge, eller mageligt oppustet på en pind. Han synes vist, mine fugle bor ganske hyggeligt og mageløst!
Hans frue (den lyseblå) følger efterhånden efter. Hun vil gerne se det hele lidt fra oven i gardinstangen, men også hun kender et godt og hyggeligt madsted, når hun ser det....
Mine undulater? De ved ikke deres levende råd! Hun-undulaten (den lysegrønne) flygter ret hurtigt ud af buret og sætter sig i sikkerhed ovenpå buret, mens han-undulaten (den turkis-blå) lidt halvhjertet forsøger at smide gæsterne hjem. Sødt er det ihvertfald, og garanteret godt for mine fugle at blive udfordret lidt!
Når festen så - trods alt - slutter, bliver gæste-undulaterne båret hjem i deres eget bur. Under protest, jovist, ytret ved at de hopper af fingeren og flyver tilbage til herskabsvillaen.
Glæder mig, til næste gang de kommer!
Hvad efterlader de sig så, spørger du måske? Jo - for første gang i et par uger kan jeg støvsuge i nogenlunde forvisning om, at gulvet ikke er fyldt med fjer og savsmuld igen 2 timer efter. Herligt!
Årets pasnings-gaver var franske lækkerier - kastaniecreme, noget dessert (ét eller andet med Grand Marnier-smag. Spørg mig ikke hvad!), chokolader - og! - Eiffeltårnet som juletræs-glasfigur.
Nøj, hvor bliver mit juletræ endnu mere pimpet i år!

2 kommentarer:

  1. Kære Christunte. Jeg har hygget mig grundigt over dine historier om dine gæster :-)) Elsker jo dyr og har selv haft undulat, så jeg husker hvor frække og fremmelige de kan være.

    Som med dine nevøer og niecer, tror jeg du er den bedste vært man kan tænke sig, og at du hygger dig med dem er åbenlyst. Det er skønt

    Rigtig god søndag
    Henriette

    SvarSlet
  2. Ja - undulater er så søde. Jeg elsker, når de pipper godmorgen og goddag, og når de sidder og småskændes om aftenen over hvem der skal sidde på hvilken gynge.
    Jeg savner dem faktisk rigtig meget når de ikke er her (mine egne, altså. Ikke hele cirkusset). De måtte bare gerne være lidt mere tamme, men det kan jeg jo nok takke mig selv for!
    Min nevøcer er selvFØLgelig jordens bedste! Altid sjove, ind imellem vanvittigt provokerende, men mest sjove.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails