Farvel til gæsterne....

Årets sommer-cirkus er draget hjem. Medbringende hjemmets undulater, der dermed er draget på ferie/pasning hos deres "bedste venner"....
Eller hvad?
Som tidligere nævnt er de besøgende undulater rimeligt hæmningsløse. Hvilket bare er super dejligt, for mine egne fugle er temmelig tilbageholdende - noget af skylden er såmænd nok min egen, fordi jeg ikke er overdrevet meget hjemme.
Gæsterne var ude af buret i løbet af nul-komma-dut, når lågen blev åbnet.
Han-undulaten (den mørkegrønne på billedet) er enormt opsøgende og søger altid direkte mod mine undulaters bur. Efter lidt trampen frem og tilbage på taget af buret, er han at finde i madskålen, derefter gyngende i den ene gynge, eller mageligt oppustet på en pind. Han synes vist, mine fugle bor ganske hyggeligt og mageløst!
Hans frue (den lyseblå) følger efterhånden efter. Hun vil gerne se det hele lidt fra oven i gardinstangen, men også hun kender et godt og hyggeligt madsted, når hun ser det....
Mine undulater? De ved ikke deres levende råd! Hun-undulaten (den lysegrønne) flygter ret hurtigt ud af buret og sætter sig i sikkerhed ovenpå buret, mens han-undulaten (den turkis-blå) lidt halvhjertet forsøger at smide gæsterne hjem. Sødt er det ihvertfald, og garanteret godt for mine fugle at blive udfordret lidt!
Når festen så - trods alt - slutter, bliver gæste-undulaterne båret hjem i deres eget bur. Under protest, jovist, ytret ved at de hopper af fingeren og flyver tilbage til herskabsvillaen.
Glæder mig, til næste gang de kommer!
Hvad efterlader de sig så, spørger du måske? Jo - for første gang i et par uger kan jeg støvsuge i nogenlunde forvisning om, at gulvet ikke er fyldt med fjer og savsmuld igen 2 timer efter. Herligt!
Årets pasnings-gaver var franske lækkerier - kastaniecreme, noget dessert (ét eller andet med Grand Marnier-smag. Spørg mig ikke hvad!), chokolader - og! - Eiffeltårnet som juletræs-glasfigur.

Nøj, hvor bliver mit juletræ endnu mere pimpet i år!