Hold op, som man får et godt sovehjerte af babyer!
Nu ser jeg dem jo kun kort, men sådan en aften-nattevagt, hvor jeg bare kortvarigt ser dynen et par gange uden at nå at sove, gør virkelig noget for sove-evnen når jeg kommer hjem.
I aften og i nat står den på arbejde igen, og heldigvis sov jeg også langt op ad formiddagen i dag. Hvorefter jeg vågnede til det vildeste sommervejr. Pyha - kunne egentlig godt bruge lidt strand og vand, men må nok nøjes med nogle bøtter som jeg kan hælde mig i, hvis jeg smelter helt!
Tilbage til neonatalafdelingen. Jeg planlægger endnu en give-away her i løbet af de næste uger. Der skal nok komme mere info, men jeg kan da løfte sløret for lidt spekulationer. Sidste weekend kom jeg overfor sygeplejerskerne til at nævne muligheden for nissehuer til babyer. (Altså - det var mest i sjov. Troede jeg!) De blev ellevilde, må jeg nok sige, og lige nu går jeg og leger med tanken om små djævlehuer som nissehuer. Så kunne de få én på d. 24. december. Kunne det ikke være sødt?
Jeg laver en opskrift, tror jeg, og så kommer den herud på siden at ligge.
Min give-away bliver med strømpegarn (lækkert strømpegarn!) og udover nissehuerne kommer der også noget med tæpper. Og dyr. Men mere følger!
P.S. Undrer du dig over flaget? Det hører vel mest til sol og sommer kategorien og passede derfor glimrende. Desuden er der jo en god chance for, at jeg skal være med til at fejre fødselsdag i løbet af natten, og så har jeg ligesom flaget på forhånd!
Må vist forsøge at følge med på tætteste hold herinde i den nærmeste fremtid kan jeg ligesom fornemme og jo det lyder som nogle herlige ideere :-)
SvarSletJa, jeg er også en af de "heldige", som slap for at sejle til Ven med familien. I stedet kan jeg holde varmen, og det går lige, på arbejde... Næste fredag altså: Ferie-ferie-ferie.
SvarSletGlæder mig til at se din give-away.
GOD ide med nissehuer til de små. Jeg er helt gået i stå med tæppet jeg er ved at hækle til afd, men måske det når at blive færdig INDEN jul??
SvarSletDYB respekt for dig, der knokler i denne varme, har du det som mig?? Kan næsten ikke strikke i varmen, det er FOR varmt med garn og svedige hænder ..
God søndag og
Kh Henriette
PS:
SvarSletHvor herligt med din beskrivelse af indfarvningen. Jeg har også set et sted at nogen bruger mikroovnen!! Hvordan er jeg ikke helt klar over.
Må man se det færdige resultat, når det er tørret??
OG til sidst..
Hvad siger naboerne til det noget anderledes tørretøj? Hihi
Mange kh
Henriette
Tak for jeres kommentarer. Ja, hæng endelig på!
SvarSletPyh, som det dog var varmt i går. Også på arbejde. Heldigvis var jeg mest i kælder-etagen, hvor det var køligere....
Strikkevejr er det da heller ikke rigtigt.
Henriette - mine naboer sagde ikke så meget. Jeg var lidt bekymret for, om nogen skulle lugte guld og lige snuppe det, men det gjorde de heldigvis ikke....