fredag den 30. juli 2010

Wollmeise-AMOK!!!!

I går aftes var der "sneak-peak" på Knitnations markedsplads. Sikken en! Fantastisk udvalg, enormt mange boder og meget spændende garn.
Rekorden i "interessant-hed" løb dog Wollmeise´s bod - ganske som foventet! - med. Placeret helt nede i hjørnet, med en dobbelt så stor bod som de andre, var det egentlig ganske praktisk.
Markedspladsen åbnede med en kæmpe kø af stort set alle, der havde billet til torsdag aften. Vel ca. 150 mennesker, vil jeg tro..... Fra pålidelig kilde (en ejer af en bod) har jeg hørt, at nogle af de andre stod på taburetter (for at se det hele over skillevæggene) og så folk løbe ned til Wollmeise boden, så snart døren var åben.
Da jeg kom - sådan ca. sidst i køen - så Wollmeise-standen ud som på det øverste billede. Totalt kaos!
Man kunne dog godt - med lidt besvær! - klemme sig ind til garnet og se farver. SOM det var lækkert!
Jeg har fra anden pålidelig kilde (Eva) at nogle kunder hvad mere end én indkøbs-pose fuld (og de var store!), men jeg prøvede at beherske mig, og købte faktisk mindre, end jeg kunne have gjort (men mere, end jeg lige havde tænkt....).
Efter det store rykind var de fleste hylder faktisk stadig rimeligt fyldte. Imponerende nok!
Enkelte hylder så lidt tomme ud, men der skulle være nok til i morgen også.
Det var ihvertfald rigtig sjovt at opleve! Men samtidig lidt synd for de andre boder, hvor der næsten ingen kunder var (så måtte jeg jo også støtte dem lidt, ikke?)
Præcis så vildt, som jeg havde forestillet mig, men heldigvis med meget, meget mere garn. Så - ingen væltede borde eller blå øjne!

10 kommentarer:

  1. Og nu er det så jeg siger: Hvad er wollmeise, det har jeg aldrig hørt om... Men det er da vist værd at finde ud af det:)

    SvarSlet
  2. Åhhhhhhhhh, køb køb køb, ellers fortryder du! Og vi skal nok købe dit overskudsgarn. Betaler gerne ekstra for overvægten mm. Den turkise, åh - eller rød - eller.... Hold da helt op hvor jeg ikke ville kunne bestemme mig, hvis jeg var der. Mekka/himmerige/paradis.

    SvarSlet
  3. Råber i kor med Lisbeth!

    Ville helt sikkert være en af dem med minimum en fuld bærepose. Har længe forsøgt at få fat i garn via hjemmesiden (turkis/blå mix) - men der er ALDRIG noget at få. Nu ved jeg hvorfor. Hun har jo lavet enorme bunker til Knit Nation.

    Måske vi skulle starte en lille neben-geschäft og farve garn??? Hvis vi kan blive lige så gode som Wollmeise er der kassen at tjene ;)
    (Hvis vi altså kan nænne at sælge det og ikke bare hamstrer det hele til os selv som garnoholics har en tendens til...)

    Udnyt dit livs chance for at købe Wollmeise. Der er også posthuse i England - og de sender sikkert også store kasser med garn ;)

    Fortsat god fornøjelse. Glæder mig til at høre om dine kurser hos bl.a. Cookie A.

    KH Karina

    SvarSlet
  4. Hvor mange poser fyldt/købte du??
    Har du planer med det indkøbte eller lod du lysten få frit løb??
    Hvis jeg stod i det paradis ville jeg nok ikke ane hvilke farver og hvor meget, med mindre jeg havde lagt planer.
    Fortsat god fornøjelse og jeg venter stadig på billeder af dine indkøb.
    Jeg misunder, men under dig det så godt;0))

    SvarSlet
  5. Rent slaraffenland - det er jo det man drømmer om - og vågner med mareridt fordi man ikke var der.
    Rigtig god fornøjelse, og køb bare rigeligt, du kan sikkert få det omsat.

    SvarSlet
  6. Åhhhhhhh - siger ligesom de andre - køb, køb dog for pokker:-) Jeg aftager gerne det du ikke selv kan bruge:-) Iøvrigt - vidunderskønne farver på det nederste billede - suk! Hvem der bare var i dine sko:-)

    SvarSlet
  7. Så heldig du er:) Kjøp myyyyye:)

    SvarSlet
  8. Jamen, så købte jeg da bare lidt mere! Det er også bare FOR fristende, må jeg sige....
    Imponerende garnmarked, alt i alt. Jeg tror faktisk ikke, jeg har set noget tilsvarende i DK!
    Iøvrigt - Wollmeise har medbragt 1 ton garn, så der burde vel være nok...

    SvarSlet
  9. Heldige assen at du befinder dig i sådan et mekka :-)

    Rigitg god fornøjelse. Og ja køber du for meget aftager jeg såmen også gerne noget af dit overskudslager *G*

    SvarSlet
  10. Jeg tror Wollmeise hører under den slags garn, man bare aldrig får FOR meget af.... Ikke mig, ihvertfald! (Men skulle det ske, skal du nok høre fra mig....)

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails