søndag den 18. januar 2009

Endelig....

Tænk, færdige strømper! Efter første forsøg og optrevling nåede jeg hælen igen, men fik meldinger om, at et langt skaft var ønsket (havde kortet skaftet lidt af for at have garn nok til hele strømpen) - og så gad jeg altså ikke mere, men kastede håndklædet i ringen, pillede lortet op (beklager sproget på en søndag) og besluttede mig for, at tredje gangs opslagning med et nøgle garn ikke er lykkens pamjulefis, men meget, meget dårlig strømpekarma.
Derfor skiftede jeg så til noget andet garn, som jeg helt sikkert havde nok af, tog dem med på 1½ dags fagligt møde, og; Vipti vapti vupti - 1 par færdige strømper! Som det ses, er de temmelig elastiske, helt efter planen.
Pænt afleveret til mit mødrene ophav, i sikker forvisning om, at hun nu kan klare sig i kategorien varme fødder, og at jeg med god samvittighed kan undgå at hidse mig gevaldigt op over nogle stakkels, uskyldige strømper til hende i den nærmeste fremtid.
Til gengæld nåede jeg også at starte på min "februar-projekt" nederdel. Meget, meget lækkert garn, det Supersoft fra Marianne Svit. Det rækker meget, meget langt.... Det tager derfor også, hvad der føles som uendelig lang tid at strikke ribkanten. Til gengæld velegnet til artikellæsning!
Sjalet skal speedes lidt op, hvis det skal nå at være færdig til søndag og lægges på Ravelry. Vi får se!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails