torsdag den 8. januar 2009

Nytårsforsæt

Okay, det er lidt sent for de gode intentioner, men det er til min skræk gået op for mig, at der måske er en god grund, at alle taler om at nedbringe garnlagre omkring nytår!
Ved godt, at jeg har lige i overkanten af garn, siden jeg har samlet i 20 år (Gisp!), og jeg ved godt at hver gang jeg køber mere garn, er det max 40%, der bliver strikket rimeligt hurtigt efter, mens resten ryger i skabet. Men derfra og så til et problem?
Prøvede forsigtigt at veje den største taske, der nok indeholder ca. halvdelen af lageret. Den vejede omkring 10 kg. Så mon ikke jeg har nogenlunde 20 kg garn?
Gisp!!!!!
Så nu er der nogen, der skal på slankekur..... Og nogen, der har meldt sig under "køb ikke mere garn før....."-fanerne. Kan jeg så holde det? Njarh.... Et godt tilbud er det svært at sige nej til. Og garn indkøbt til gave-projekter tæller jo heller ikke rigtigt. Men jeg kan vel prøve!
Har nok strikket sådan ca. 4 kg garn sidste år. Har ikke talt "rigtigt", og har sikkert glemt nogle projekter, men det holder nok nogenlunde. Dvs. jeg har garn til 5 års isolationsfængsel - max. Betryggende tanke!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails