1) Man bør vel egentlig også komme med lidt fakta om strikketøj, ikke? Blyanten blev strikket i dobbelt garn, mest Sisu, lidt strømpegarn fra Kvickly, på pinde 5 og der var ca. 130 g i alt. Iøvrigt var det et meget, meget stort hit med halstørklædet. Faktisk blev det både sødt, varmt og blødt. Kunne godt laves en anden gang! Skal helt sikkert forsøges til Build-a-bear bamser, i enkelt garn.
2) Har ingen rygrad når det gælder søde nevøers stædighed. Sagt på en anden måde - jeg gider simpelthen ikke strikke noget, der helt sikkert ikke bliver modtaget med nogenlunde glæde. Så jeg har bøjet mig og droppet spiderman-huen, men satser nu på Svampebob. Bliver strikket i rest-sisu fra blyanten, så den gule farve bliver ikke helt autoriseret. (Men god nok til nevøen - der har startet en Svampebob-klub i sin klasse......) Den bliver strikket med enkelt garn, pinde 3, så det er jo som at komme direkte fra hovedvej til stillevej med bump! Øjne og mund skal broderes på bagefter, og måske strikker jeg en lille næse. Måske bliver den broderet.
3) Indtil nu har året altså budt på mere garn-indkøb end forbrug. Ikke supergodt! I det mindste er der da "kun" 400 g på overskudssiden indtil nu. (Hmm.. Dårlig undskyldning.) Måske skulle det være en snegl til forbrugs-tælleren og en hurtigløber til indkøb?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!