Det er sandelig ikke nemt at filte! Den første vask på 40 grader kunne jeg godt have sparet mig. Skoene blev bare større. Her til morgen har de så fået 2 gange på 60 grader. 1. gang blev de lidt mindre, som det ses. Men ikke nok!
Det er ellers fint, håndspundet garn fra Nepal, indkøbt i Netto i rigelige mængder, da det kom på tilbud. Burde filte, så snart man lægger det ved siden af en vaskeklud!
2. gang blev noget bedre. De begynder nu at ligne en størrelse, der kunne være nyttig, og er lige nu røget i vaskemaskinen for 3. gang. Så må den være der!
Generelt er jeg blevet positivt overrasket over mønsteret - det havde ikke fået vildt positive bemærkninger med på vejen på Ravelry, og jeg var lidt betænkelig. Har modereret en anelse - strikkede sålen i retstrik, ikke glatstrik som mønsteret siger. Vil nemlig gerne have en lidt tykkere sål. Går det helt efter planen, og størrelsen bliver fin, vil jeg sy vaskeskind under sålen, så de bliver nogenlunde slidstærke.
Hovedkonklusionen må imidlertid være, at: Uldgarn er 3 år! Det filter kun, når det ikke må ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!