lørdag den 21. februar 2009

Væk fra eller væk i?

Har en hel, lang lørdag herhjemme. Det sker sådan cirka hver anden måned, og det er lige før, jeg føler mig på vej til at fare lidt vild i al den tid!
Men nyttigt er det jo. Alle de småting derhjemme, der trænger til at blive ordnet, selv om jeg egentlig ikke lige gider.
F.eks.
- at vaske gulv (står nederst på ønskelisten)
- at pudse vinduer (virkelig tiltrængt, har forårssolen vist mig!)
- rydde lidt op
Hmm. Tjah - og så meget andet.
I morges slog tanken mig pludselig - hvorfor vente, til alt garn kommer væk fra stuen? Hvorfor ikke rydde væk i stuen? Som tænkt, så gjort. Nu er de grimme, støvsamlende plasticposer i hjørnet væk, og i stedet er 3 papkasser med låg fra Søstrene Grene stablet, fyldt med garn så låget næsten ikke kan lukkes.
I aftes gik på hyggeligste vis. Med Indiana Jones, Irish Coffee og endnu en uglehue. Næsten færdig nu, og tænk - til min søster! Hun syntes, den er sej! (Har ikke strikket til hende i 11-12 år, fordi hun aldrig brugte det strikkede, der altid blev anderledes end hun troede.) Jamen - gisp!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails