søndag den 30. maj 2010

Den hoppede selv op i kurven!

Nu har jeg virkelig aldrig nogensinde været fan af Dr. Frank. Måske er det engang lykkedes mig at læse ca. ½ kapitel, før et akut anfald af kvalme (eller var det latterkrampe?) tvang mig til at lægge "romanen" fra mig.
Jeg har dog med ret stor fornøjelse engang læst en undersøgelse af kommunikation fra læger til patienter i lægeromaner (den dumpede fælt!) og en sjælden gang er det også lykkedes mig at se et enkelt afsnit af én af de mangfoldige hospitals-serier på tv. Det hører dog ikke til de største hits!
Denne bog følte jeg mig dog nødsaget til at købe for 50 kr. i Kvickly. Et moderne bud på "lægenoveller". Med ydmyge, blødhjertede sygeplejersker og store, maskuline, bredskuldrede læger.
Håber virkelig, jeg får pløjet mig igennem den, for sjov er den sikkert......
Alt det med romantikken i sygehusverdenen er vist feset lige hen over hovedet på mig. Ikke om jeg har opdaget det! Sygeplejersker er da oftest søde, bevares, men de fleste kan nu godt være lidt skrappe, hvis de mener, man udsætter deres patienter for lidt for meget.....
I den virkelige verden har jeg heller aldrig NOGENsinde mødt en mandlig læge, der lignede George Clooney kl. 3 om natten. (Hvis der var én, der troede han var så lækker, så medfører det også akut kvalme hos mig. Ak og ve!)

5 kommentarer:

  1. Totalt.... Virkelig langt ude historier! Enormt sjove....

    SvarSlet
  2. Ej... hvordan kan du IKKE være til lægeromaner?
    Jeg har læst ca. en million... tilbage i de glade teenageår, hvor det var det eneste man kunne foretage sig i 6 uger hvert år på en campingplads i Tversted. Har godtnok ikke prøvet siden...

    Jeg har altså også som voksen ELSKET serien "Greys anatomy", og ham der den lækre, lækre dr. Shepard... (http://abc.go.com/shows/greys-anatomy/bio/derek-shepherd/91072)
    ... hans look-alike arbejdede en overgang som reservelæge nede på Ort. Kir. på HvH!
    De findes altså i virkeligheden! Hvis ikke man går rundt med alt for grimme, strikkede øjen-klapper for øjnene
    ;o)

    KH FP
    P.S. Kom så lige i gang med at strikke, så du kan nærme dig MIT bud!

    SvarSlet
  3. Meine zehr geerhte Frau Putz
    Jeg strikker og strikker, men det vejer næsten ingenting..... Prøver at tænke tunge strikketanker!
    Jeg vil kigge efter dr. Shepard´s look-a-like, og kan godt høre, jeg trænger til at få udvidet min faglige horisont!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails