Endnu et par strømper i "rygmarvs-mønster" er blevet færdige. Til mig. I Opal Hundertwasser bomuldsstrømpegarn - vældig lækkert!
Faktisk må jeg nok have gang i lidt flere bomuldsstrømper, for det er næsten lidt surt at undvære strikkede strømper, bare fordi det er vinter!
Det totalt hjernedøde mønster med 2x2 rib er et hit. Allermest, fordi jeg overHOVEDET ikke skal tænke, og faktisk kan strikke sådan nogle strømper (næsten) uden at kigge på dem. Der skal selvfølgelig kigges omkring hælen, tælles ved indtagning til tåen og over svangen, men bortset fra det kræver de et så udtalt minimum af hjerneaktivitet, at jeg kan læse artikler mens jeg strikker dem. Dette medfører et uset løft til den aktivitet der hedder "at læse artikler", og jeg vil derfor absolut ikke undvære kedelige strømper (undtagen hvis de skal strikkes til andre)
Faktisk er jeg ret ambivalent i forhold til strømper. Der findes læssevis af sjove, inspirerende, hjernevridende opskrifter, men hvis jeg skal være helt ærlig, så gider jeg ikke rigtigt. Jo - jeg gider godt gå med dem, men jeg synes, de er kedelige og besværlige at strikke. Selv om det er et hurtigt projekt osv. osv. osv.
Strømperne blev svært misundt af mindstenevøen. Ikke at han mangler strømper, men han er en lille skødehund efter sådanne beviser på udelt opmærksomhed. Ting, der drypper af kærlighed. (Ikke, at han er overset eller noget. Absolut ikke!) Da han nu har haft min fulde opmærksomhed i går og i dag, er jeg blevet enig med mig selv om, at han nok overlever.... Mon ikke? (en lille Tivoli-tur kan gøre underværker!)
Endelig må jeg sige, at jeg pønser på en lille give-away/konkurrence. Vi taler nok noget i retning af lace-garner. Så hold et vågent øje med bloggen her!
Jeg deler sokke strik op i to. De helt alm. som bor i tasken og bruges når jeg ikke skal koncentre mig om at strikke dem.
SvarSletå er der dem med mønstre. De laves i ny og næ - just because I can *G*
Men de laves som et alm. projekt. Herhjemme. I stedet for noget andet.
Jeg har det stik modsat dig. Der skal være mønster på strømperne, ellers er de alt for kedelige at strikke. Men vi er heldigvis forskellige
SvarSletMerete
Give-away konkurrence, jeg er vågen ;0))Pøns bare videre!
SvarSletJa - det er nemlig godt, vi er forskellige... Ellers ville verden da være et kedeligt sted!
SvarSletJeg pønser og pønser på konkurrencen. Det bliver noget med præmier (dvs. mere end én...)
Åh, jeg elsker også automatstrik, som strømper er. Men nogle gange må man jo blive udfordret, enten med to på en gang på rundpinde eller mønster. Jeg har strikket mange af modellerne fra Favorite Socks.
SvarSletOg jeg holder skam meget vågent øje med din blog, jeg bruger din blogroll med stor fornøjelse hver dag.
Det er hyggeligt du er her, Lisbeth.
SvarSletHvis Kong Salomon havde strikket, havde Prædikerens bog nok indeholdt et vers om "en tid til automatstrik, en tid til det mere avancerede"...
Så meget jeg end kan haaade strømper, lige så velkomne er de, hvis jeg skal koncentrere mig om en tekst! (Eller hvis jeg er nervøs så jeg ikke kan samle mig om at læse. Dér er strømper eller glatstrik også godt)
jeg taber helt pusten ! tror jeg må få en til at kikke forbi den her blog og strikke til mig - ellers står det jo på mine bomuldsstrømper :-)
SvarSlet