Frokosten var også usædvanligt afslappet. Den bestod af et par rundstykker og bananer, en guldbarre og ½ liter kakaomælk. Indtaget nede ved Odense Å - i det bedste selskab, som det ses!
Den utroligt sultne lille and (mon ikke hun hed "Ande"?) kom tættere og tættere på. Snuppede brødstumper lige fra mine fingre. Faktisk var jeg en overgang bange for at blive bidt i ørerne, men så galt gik det heldigvis ikke!
Ænder kan ikke lide bananer. Hvor mange af jer derude vidste mon det?
Selv ikke meget sultne små ænder vil spise banan. Heller ikke i andet forsøg.
Fair nok....
Men da jeg så løb tør for brød og blev færdig med frokosten, måtte jeg forlade min nye veninde. Da var solen også lige lidt væk og det var egentlig lidt koldt.
Fair nok....
Men da jeg så løb tør for brød og blev færdig med frokosten, måtte jeg forlade min nye veninde. Da var solen også lige lidt væk og det var egentlig lidt koldt.
Sikke dog et sted!
Foredraget blev holdt i sy-rummet - et kæmpe loft med symaskiner, der kunne lejes for 10 kr i timen. Derudover alt til faget hørende af stof og tilbehør - se f.eks. bare knapperne her!
Foredragsholder var Christel Seyfarth.
Hendes sjaler er jo ret berømte - jeg har været på strikkefestivalen og jeg har været inde i butikken på Fanø et par gange.
Det var vældig inspirerende. Bl.a. om hendes "rulle-en-masse-farver-op-i-det-samme-garnøgle"-teknik, der var affødt af en strikkestart med andre folks rester og en mormor der foreslog, at hun da bare kunne rulle alle stumperne sammen i et enkelt garnnøgle. Hvem skulle have gættet, at teknikken udsprang fra sådan et sted?
Det gav en vældig, vældig lyst til at komme i gang med at strikke med farver. MANGE farver! Sådan vælge frit på alle hylder og ellers bare komme derudaf.....
Bagefter var der 10% rabat på alle kits. Hold op, som jeg kunne holde på hænderne! Jeg købte faktisk ingenting, selv om et fint, grønt nøgle cashmere-garn lokkede fælt. Pludselig var det dog købt af en anden, der sikkert bliver lykkelig over at strikke med det ustyrligt bløde garn!
Alt i alt - dejlig tur, spændende foredrag, og min forkølelse kunne jo lige så godt udfolde sig i Odense som i København, ikke? (Som ekstra bonus mødte jeg en veninde, der lige havde en time i byen, mens hendes piger var til kor. Så drak vi kaffe sammen. Super hyggeligt!)
Ej hvor hygsomt det hele altå lyder :-)
SvarSletTak for sidst! Det lyder til at have været en rigtig hyggelig tur. Cashmeregarnet er superblødt og lækkert, det skal du forkæle dig selv med på et tidspunkt.
SvarSletHåber forkølelsen er overstået.
Det var skam vældig hyggeligt! Også meget afslappende...
SvarSletForkølelsen har vist langt om længe fattet at den ikke er så velkommen, og ser ud til at være på tilbagetog. Det er jeg ret tilfreds med! (Man får heller ikke mange arbejdsmæssige bonuspoints for at nyse på en nyfødt, tror jeg...)