Jeg kom på, at det nok var et godt tidspunkt at aflevere nøglerne til ambulatoriet på Rigshospitalet. Altså - jeg bruger dem jo ikke rigtigt mere, og jeg regner bestemt ikke med at komme tilbage.
Men det føltes stort. Lidt som at være flyttet hjemmefra når ens gamle værelse for altid er væk. (I mit virkelige liv tog det mindre end en uge for min kære søster at erobre og fuldstændigt forandre mit gamle værelse. Hvilket chok! Kan du huske det, Henriette?)
Jeg er glad for at jeg kom til Lund og kunne få fast ansættelse og alting.....
Yesterday, I met with my old colleagues and supervisors for a (very late) celebration of me finally becoming a specialist last year.
It occured to me, that it would be a great time for leaving back the keys to the outpatient clinic at Rigshospitalet.
Well - I really don't use them any more, and I don't expect to come back.
But it feels like a big thing. A bit like moving away from home, seeing how your old bedroom is forever gone. (In real life, it took less than a week for my dear sister to conquer and completely change my old room. What a surprise! Do you remember, Henriette?)
I'm happy I came to Lund and got a permanent employment and all......
The mittens works, by the way.
Oh yes. Jeg var fyr og flamme for at få det værelse med “hullet i væggen med træpladen” hvor man kunne stoppe sin dyne ned (det lyder godt nok sært på skrift.......). Og hvor jegslap for børne tapet✌😁
SvarSletÅh ja, den der mærkelige træplade! Der havde vist været et vindue engang, men jeg ved virkelig ikke, hvorfor de ikke bare havde fyldt hullet op....
Slet