lørdag den 25. april 2009

Jeg kom hjem! Og blev færdig!

Der blev strikket intensivt i bilen til Milano i går.... Men med godt resultat: Tørklædet blev simpelthen færdigt, blev skyllet op i et lille glas hår shampoo/vand og lagt til tørre i "nat" (kan 4 timers søvn kaldes nat?) - det blev vist til 8-9 timers tørring, hvilket var lidt for lidt, så det tørrer færdigt herhjemme, et par timer inden det skal foræres væk.
Det er strikket i 1 nøgle (170 m/50 g) mohair fra Naturfiber, - der var vel et par meter tilovers, tror jeg, efter denne 1. omgang af tørklædet.


Mønstersammensætningen var delvist improviseret. Der var jo lavet ekstensiv spionage i strikkebutikken, og derefter fundet lidt flere hulmønstre i mine (2) strikkemønsterbøger.
Jeg er faktisk ganske godt tilfreds med resultatet. Fint, lille og let. Synes bestemt, det er til at forære væk!

Der er lidt skiftevis perlestrik og hulmønsterstrik, mens der er i enderne er strikket retstrik, både ved ud-/indtagninger og et lige stykke over.
Jeg skal helt sikkert have lavet et par stykker mere.
P.S. Det var meningen, at tørklædet skulle præsenteres, skødesløst henslængt over en gren fra et oliventræ, eller midt i blomsterpragten i Toscana. Men med mindstenevø på 3 år, en undrende svoger og generelt ikke helt nok strikketid, blev det altså desværre ikke til noget. Beklager. Men luk øjnene og tænk på Toscana. (Ahh!)

2 kommentarer:

  1. Ja jeg kan sagtens se det for mig ... ;-)

    Det er da lækkert resultat trods manglende opskrift ... spionage kan betale sig ;-)

    KH Siffe

    SvarSlet
  2. Mange tak - og ja, spionage betaler sig åbenbart (også selv om det var ret åbenlyst og med butiksejernes velsignelse....)

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails