mandag den 6. april 2009

Hurra!, Hurra! og lille øv....

Se, hvad jeg kunne hente på posthuset i dag! Altså, hvis posten hver dag kom med knap 1 kg af så lækkert garn, så ville der vist ikke gå mange måneder, før man kunne finde mig klemt inde i et hjørne af lejligheden.... Alt sammen fra Ho striks 10 års jubilæumsudsalg. 3 nøgler Kauni mørkerød, 2 nøgler brændte farver (ikke en kombination jeg har set før: brun, orange, mørkerød, mørkegul) og 2 nøgler lækker-lækker-lækker Noro Kureyon sokkegarn i fine farver. Ih! (Kunne slet ikke lade pakken være uåbnet de 5 minutter det varer, før jeg er hjemme.)
Desuden må den lille frk. Lauritsen gerne kigge ud i verden nu, for sparkedragt nummer 25 (også en slags jubilæum) er klar, ligesom de (uldne) lyserøde, meget små strømper. En kollegas lille pige.
Opskriften er meget, meget gammel. Nok ca. 25-30 år, fra Ulriks "den lille uldne". Strikkede den ved et tilfælde første gang for 21 år siden til kusinens søn. Kusinen var overmåde begejstret, og så tog den ene sparkedragt ligesom den anden.... (det er da også pudsigt, som folk bliver ved med at få børn!)
Meget elastisk, og faktisk mere figurformet, end den lige ser ud til. Kommer helt sikkert til at strikke nogle flere!
Endelig det lille øv. Ikke nok med, at champagneflasken var lidt skæv - der er også en stavefejl.... Der mangler et b i bubbly. Hmm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails