torsdag den 9. april 2009

Påskeferie! (eller - liv i fjerene)

Passer undulater for søsteren. Den ene besøgende undulat er min grønne undulats "bedste ven i hele verden!", så i morges blev jeg første gang vækket kl. 7 og derefter med mellemrum de næste timer af højlydt pippen fra stuen (har en stue med sol om morgenen og derefter ingen sol resten af dagen) - er sikker på, at de sad og skreg "Hey! Er du også vågen? Hvornår tror du, vi må komme ud at flyve rundt i stuen? Vågner hun/den/menneskemonsteret ikke snart?" Ret irriterende, men egentlig også sødt. Lykkedes mig at trække dynen op om ørerne og sove videre. Heldigvis!
Har opdaget, at det "nemme" strikkede slips virkelig er nemt at strikke! Problemerne starter bagefter.... Det skal vaskes, spændes ud i de rette mål og så skal der laves mønster til bagbeklædning i stof, der skal sys pænt på i hånden, så man ikke kan se det fra retsiden.... 1½ meter x 2! Flot bliver det forhåbentlig!
Billedet fra i går var forresten ikke mælkevejen. Det var et fint billede af ophostet luftvejssekret, farvet for DNA. Dvs. arbejdsrelateret, selv om det ikke var mig, men en kollega, der havde lavet det, og iøvrigt sammenlignede det med mælkevejen. Hvem skulle tro, at noget så potentielt ulækkkert kan være så smukt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails