søndag den 5. april 2009

Ligesom et kinderæg, bare af uld...

Først kommer "overraskelsen". Slips til en af de store (2 m) nevøer. Garnnøgle udvalgt i samråd med hans mor og lillesøster.
Jeg tror faktisk, det bliver rigtig fint, selv om opskriften er lidt besværligt. Det skal strikkes, vaskes, blokkes, og derefter omhyggeligt sys på en bagbeklædning (formentlig en glat én af slagsen), så det ikke bliver helt sjasket. Kan rigtig godt lide striberne og farverne. Men mon ikke han bliver overrasket?
Dernæst kommer "legetøjet": en lille champagneflaske, bestillingsarbejde som pynt til en konfirmationssang. Den er godt nok blevet lidt skæv, men broderiet blev udført midt i morgenmaden (en helt splinterny form for undskyldning!). Den tog altså ikke mange timer at strikke - sammensyning og broderi var (for) hurtigt overstået. Sjov lille ting!
Tilsidst kommer "chokoladen". Farven er ihvertfald fin nok! Mit fuldstændig malplacerede (for årstiden), tykke halstørklæde/sjal i 3 tråde garn. Har ingen anelse om, hvad mønsteret hedder, men har engang set det i en bog. Kan rigtig godt lide farverne, og det er superblødt.
Varmt bliver det også, og forhåbentlig langt nok. Slog 42 masker op, og det er ihvertfald rigeligt til en god bredde på pind 8!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails