Kan du huske?

Der var engang..... Dengang det var helt vildt hipt med skulderpuder og højt hår. Dengang Cappucino var helt vildt hot - som tøj. Dengang alt var mintgrøn, baby-lyserød, pink eller koboltblå. Dengang flamégarn var fantastisk spændende og overalt. Dengang alle med respekt for sig selv hørte Wham, havde en Salomon rygsæk og Marc´O Polo tøj, hvis man da ikke havde penge til LaCoste.
Dengang jeg var en usædvanligt genert teenager med rigtig grimt, permanentet hår.
Dengang havde Hjemmet en grydelap-konkurrence. Mine brødre var nogenlunde nygifte. Jeg havde (heller ikke dengang) nogle problemer med at finde garn på lageret, og (også dengang) syntes julegaver godt kunne lænse finanserne grundigt.
Derfor blev julegaven til begge mine brødre (og svigerinder) og til mine forældre sådan et par strikkede grydelapper. Supersøde, syntes jeg.
Her spoler vi så lige frem til nutiden..... Min bror og svigerinde, som jeg skal besøge første weekend i december, fik i sommer lavet nyt køkken. I den forbindelse talte vi om "nyt-køkken-gave" og min svigerinde sukkede over sine grydelapper. "Du lavede engang nogle grydelapper til mig, der var så gode. Jeg brugte dem, til de var slidt tynde og det er aldrig lykkedes mig at finde nogen, der er lige så gode. Sådan nogle vil jeg gerne have!"
Derfor er opskriften fundet frem igen, der er indkøbt bomuldsgarn i de respektive, grønne farver (dengang var mørkegrøn og neongrøn at finde i ethvert supermarked, men ikke mere) og jeg må hellere få sat turbo på, hvis de skal blive klar til næste weekend!