Nummer 2 strikket julegave er blevet færdig. Jubii! Niecens sjal fik strikket de sidste pinde til "Grinchen! - julen er stjålet" og "Love, Actually". Der blev lukket af, så der ikke var et øje tørt, og det er vasket. Nu tørrer det så som indvielse af skumpuslespillet. Dejlig ting, må jeg sige!
80 g Knitpicks merino-lace garn er der gået til sjalet, som jeg håber, hun bliver rigtig glad for.
Derefter er svogerens sweater trevlet op. Efter at jeg havde syet sammen under ærmerne og hæftet de få ender, der skulle hæftes. Den er derfor nu i den mærkværdige situation både at være mere monteret end nogensinde før, og samtidig være rykket nogle felter baglæns. Imens nærmer juleaften sig stadig med stormskridt! Gys!
Min søster fortalte, at svogeren var bekymret for, om han fik den i julegave. Da jeg så forklarede, at der er "tekniske vanskeligheder" blev hun da helt bekymret for, hvor mange frustrationer der mon ender i mønsteret.
Men altså. Hvor meget jeg end holder af min svoger, så er dette nok hverken første eller sidste gang, et strikketøj bliver ønsket hen, hvor peberet gror (gerne lidt længere væk. Mars?)
Mand - jeg glæææææder mig, til denne sweater er færdig og afleveret!
den bliver bare flot den sweater, så klö på! og jeg har önsket mig sådan et puslespil til julegave af börnene, nu håber jeg bare jeg får det!
SvarSletkh.fra Island
Frida
Mange tak Frida! Det varmer altså. Og jeg klør på og improviserer mønster i stor stil. Har opdaget, at dette mønster startede med at kunne deles med 6 masker i stedet for 8, og det har jo nok ikke hjulpet på det hele... Men nu kommer der flere rækker mellem indtagningerne, og så satser jeg på at få den syet og vasket i aften. Krydser tæer, for mine fingre har travlt med at strikke!
SvarSlet