lørdag den 23. januar 2010

Grundig fredagshygge!

"Stolthed og Fordom" blev - som sædvanligt - nydt i fulde drag. Der blev grinet igennem og nye detaljer blev opdaget. I år var det f.eks. Mr. Darcy´s utallige stirre-varianter og det faktum, at Mr. Wickham faktisk så temmelig halvgammel ud med alle sine rynker om øjnene....
Vi har nu set den så mange gange, at en enkelt tilstedeværende (ikke mig!) nærmest kunne replikkerne udenad. Ikke, at det ødelagde stemningen!
Altså - sådan en aften løfter januars mørke helt enormt. Filmen er genial, skuespillerne må have haft det usædvanligt sjovt, men kunne man ikke gennemtvinge noget ekstra-materiale med bommerter?????? Der må da være nogle stykker!
Der blev ikke bare grinet, men også strikket igennem. For fulde gardiner! Jeg fik strikket et halvt ærme, og er nu ganske godt med, hvis sweateren skal være færdig i januar (i år).... Nu skal den bare have den sidste skalle, og så skal de 5000 ender hæftes (SUK), der skal strikkes belægninger, sys og strikkes hals. Så skulle den mohair-ged være barberet....

3 kommentarer:

  1. sweateren tegner godt, jeg er blevet helt spændt på at få se den færdig! og Colin Firth, ja ham er der nu flere end dig der kan lide. jeg synes nu alligevel han er bedst i Bridget Jones. og ang. S&F så kunne jeg nu godt tænke mig at se den ældre BBC version med Anthony Andrews igen.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Stolthed og fordomme??? Ikke lige opdateret!
    Men sikke et fint nyt design din blog har fået!
    Venter spændt på at se den endelige sweater!
    Fandt lige ud af at du bliver speciallæge - i hvad???

    SvarSlet
  3. Colin Firth er også god i Bridget Jones, men jeg må indrømme, at jeg forstod Bridget Jones en hel del bedre, da jeg først havde set Stolthed og Fordom! Det lyder som om, der er en version, jeg mangler at se, Frida?
    Kirsten - du har noget til gode, hvis du aldrig har set Stolthed og Fordom. Det er en klassiker!
    Sweateren glæder jeg mig også vældigt til at få færdig, og i øvrigt - det er børnesygdomme, jeg gerne vil leve af...

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails