fredag den 15. januar 2010

Fed fredag....

I går var en dejlig, dejlig dag. Jeg var (igen) i Odense - denne gang for at besøge min (meget søde) tandlæge. I toget blev jeg ringet op og fik at vide, at jeg har fået en uddannelses-stilling (Hurra!) - endda min 1. prioritet (dobbelt Hurra!). Det betyder arbejde i cykelafstand, hvilket jeg er enormt begejstret for.
Tandlægen fandt ikke noget, der krævede større reparationer (Hurra!), men kunne anbefale Odenses bedste bager, hvor jeg købte kager til fejring sammen med gode, fynske venner og deres 5 børn. Uhmmmmm, det var nogle gode kager!
Julemandens hjælper afslørede sig selv. Det var såmænd søde Johanne, der havde givet mig noget at hygge mig med! Tusind, mange tak for det, Johanne!
Nå ja, og da jeg så lige var hjemme at vende (inden turen i dag går til Kolding), så var min lille orkide såmænd sprunget ud. 2½ år har den stået i vindueskarmen uden blomster, men har fået flere og flere blade og aldeles ikke lignet noget, der var døden nær og derfor skulle ryge ud.... Pludselig, for nogle måneder siden, kom der en stilk, og i dag er den første af 3 knopper åben.
Er det på sin plads, at jeg udbryder: "Og så det lange! HUrraaaaaaaaaahhhhhhhh!"

9 kommentarer:

  1. jamen dog, hvor heldig har man lov at være? og alt på samme dag!
    til lykke!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Tillykke med stillingen! Hvad dækker uddannelsesstilling over?

    Jeg er ikke helt enig ang Wenndorf. De har lækre kager, mes deres brød smager alt for meget af gær. Det Gode Brød (økologisk bageri) er meget, meget bedre.

    SvarSlet
  3. Tusind tak skal I have!
    En uddannelsesstilling er en 4-årig stilling, der indbefatter nogle kurser. Når man er færdig med den stilling, er man speciallæge. Dvs. det er sidste skridt på vejen.
    M.h.t. Wenndorf, så må jeg bare glæde mig over, at det var kage, jeg skulle have fingre i!

    SvarSlet
  4. Også stort tillykke her fra solbeskinnet San Diego, hvor jeg har en hilsen til dig fra Patti fra
    two sisters and ewe, sikke en fantastisk butik. Kom til at købe en smule. overvejer nu, hvordan jeg skal overtale familien til endnu en garnbutik.... Men sikke en dejlig dag, du havde. Det må være fordi det var min fødselsdag....
    KH Lisbeth

    SvarSlet
  5. Tillykke med stillingen (som jeg læste forklaringen på længere oppe), det har jo været en forrygende dag! Mine orkideer blomstrer cirka een gang om året men jeg er også hammerond ved dem ;o)
    kh Linda
    ps oskar kalder i øvrigt en saks for en "klip". Logisk at tingene hedder det man skal bruge dem til....

    SvarSlet
  6. Hmm. Måske er jeg for sød ved orkideen?
    Mange tak til jer alle - jeg er rigtig glad for den stilling!

    SvarSlet
  7. STORT tillykke med stillingen - fantastisk - godt gået! Ny stilling i cykelafstand, det må være toppen! Du har godt nok lang vej til tandlægen!
    Jeg kan se at din orkide er en af dem der ikke blomstre så tit - det gør det jo bare ekstra godt, når det så sker!

    SvarSlet
  8. Tak! Ja - det er dejligt bare at kunne smide sig på cyklen.
    Jeg cykler dog ikke til tandlæge - men hvis man har en god tandlæge, er det bare med at holde fast!
    Min orkide må jeg sige var ventetiden værd.. Håber, den fremover blomstrer hyppigere end hver 2½ år!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails