lørdag den 16. januar 2010

Nyt (stort) projekt!

Sådan dér! Endelig er der kommet gang i lidt mere end bare, hvad der kan kaldes småtings-afdelingen. Lego-nevøen fik en Wonderful Wallaby i oktober, men den var sådan liiiiiiige stram nok. Sandsynligvis grundet en akut hjerne-forstyrrelse hos mosteren, der ganske vist (omhyggeligt) havde målt drengen, men glemt alt om ekstravidde mm. Enden på det hele blev, at jeg lovede at lave en ny, og den er der nu taget hul på.
Denne gang et par numre større, og som om det ikke var nok, så bliver den også i anderledes garn.
Første udgave var i 2 tråde Arwetta strømpegarn strikket på p 5. Strikkefastheden var ok, men den var lidt tynd, så denne udgave bliver dels i 3 tråde Arwetta (nemlig flammerne) dels i 2 tråde; en tråd Drops Extra Fine Merino og en tråd Arwetta (alt det sorte). Så får vi se!
Er til møde i Kolding = en glimrende anledning til at starte sådan noget op. Som det ses, er der ikke bare mørkt i Jylland, men også vildt koldt! (he he). Det er vist ikke hver vinter, man får lov at se så meget is på fjorden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails