søndag den 24. januar 2010

De Olympiske Vinterlege

Nu er jeg ikke den, der ser mest sport på tv. Ganske særligt ikke, når det bliver sendt på underlige tidspunkter (hvilket er alle tidspunkter ud over mandag og torsdag aften, hvor der er en reel chance for, at jeg ville se det! Jeg ser aldrig
Tour de France, nej. Håndboldkampe siger mig ikke et hak, og den eneste grund til, at vores EM finalekamp i 1996 ikke gik helt hen over hovedet på os var, at mine overboer højlydt nød kampen.
Hvorfor så et indlæg om OL? (Jo, jeg kan høre, at du gerne vil vide det!)
Hmm. Det er da, fordi der også er et strikke-OL!!!!
Jo da! Ravelympics går ud på at strikke et projekt under olympiaden. Man må først slå op, når den olympiske ild tændes, og man skal være færdig, inden den slukkes....
Såre simpelt, ikke? Jeg er på "Team Danish Designers" og mit projekt skal være en ny hjertetrøje, som du kan se et udsnit af på øverste billede. Dejligt mønster - faktisk har jeg elsket den første trøje mere eller mindre ihjel og trænger grumme til en ny. Den skal strikkes i Cascade 220 i en flot, mørkerød farve, og med den helt store fordel, at garnet er til pind 4,5 og 5 mm. Dvs. der skulle være en god chance for at blive hurtigt færdig! Man må gerne lave strikkeprøver inden OL, så jeg skal selvfølgelig liiiiiige have beregnet maskeantal og sådan. Men ellers skulle den sidde lige i skabet!

2 kommentarer:

  1. ÅÅÅHHHH hvor har jeg dog bare forfærdelig meget lyst til at være med... men jeg er bange for at det kommer til at gå for hårdt ud over min projektopgave, som skal skrives, afleveres og gåes til eksamen i, i samme periode.
    Bittert sammenfald, men der kommer vel et OL igen senere :-)

    SvarSlet
  2. Ja, der kommer nok et OL igen.... Jeg var med første gang i 2008 og deltog med - tada! - et par strømper..... Blev lige præcis færdige!
    Pøj pøj med opgave og det hele!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails