søndag den 31. januar 2010

Sneet inde? Altså, bare sådan lidt?

Vågnede til det vildeste syn. Sne, sne og sne. Jeg skal måske allerede nu starte med at undskylde. Jeg ved jo godt, at resten af Danmark i flere omgange har været begravet i sne op til halsen, mens København kun har haft et par timers intenst snevejr hist og pist, som så på forhånd er kaldt "snestorm".
Så det her er jo heller ikke rigtig at være sneet inde. Ikke engang halvvejs. Men det er nok til at jeg tvivler kraftigt på, at metroen kører særlig stabilt. Det er nok til, at jeg bliver hjemme her til formiddag, og nok til, at mindstenevøen ihvertfald IKKE får lov at komme med på nogen togtur op til mormor, som det ellers var planen. Det er så også nok til, at jeg har et par timer til at sy ender fast, strikke et par kanter mere og begynde at tænke på halskanten på min sweater med slangespændetrøje. (jubiii!)
Den sweater er stadig kendetegnet af, at alting virker til at tage en halv krig. Oveni har jeg opdaget, at jeg måske gerne ville have haft den ihvertfald 5 cm længere. Havde ikke lige tænkt dybere tanker end "juhuuuu - nu er jeg nået til ærmegabet!" mens jeg strikkede bullen. Men nu må jeg se hvordan det ser ud, når den kan prøves på (og hvor meget den kan trækkes i efter vask!)

4 kommentarer:

  1. Det ser godt ud, men du maa godt beholde det, jeg fik nok af det i begyndelsen af maaneden.

    SvarSlet
  2. Mange tak! Det ser nu heller ikke ud til at have tænkt sig at forsvinde lige de nærmeste dage....

    SvarSlet
  3. Skønne billeder, sådan har min baghave set ud de sidste 6 uger. Mand hvor har (manden) skovlet meget sne.
    God fornøjelse med slangespændetrøjen, den ser virkelig smuk ud.

    SvarSlet
  4. Mange tak - jeg glæder mig voldsomt, til den er færdig, selv om det fortsætter i sneglefart.
    M.h.t. sneen, så er den allerede begyndt at tø lidt igen. Suk.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails