lørdag den 9. oktober 2010

Rap i replikken

Jeg er også blevet den heldige ejer af Annette Danielsens nye bog "Strik en stund".
Dejlig, dejlig bog med mange fine opskrifter, og faktisk havde jeg allerede smugkigget i den et par gange, inden jeg købte den i går.
Den blev bestilt hos en (næsten) lokal boghandel, hvor min nevø på næsten 19 har fået arbejde et år. Man må jo støtte, hvor man kan! (For ikke at tale om at holde et vågent øje med ham...)
Nå. Men fordi jeg havde smugkigget, havde jeg jo set opskriften på "Pletskud" og skulle lige vise ham "blusen, man ikke skal gå rundt i på Nørrebro!" (Ha ha, vældig vittigt, ikke?)
Hvad svarede han så? "Du kan jo strikke den, så skal jeg nok gå i den på Nørrebro. Vi kan jo vædde, om jeg tør!"
Og så stod fasteren dér. Øh bøh...... (Dumme er de altså ikke)
Men altså - hvor er retfærdigheden i at strikke sjaler til niecerne (evt. en bluse hvert 2. år), men ikke gide strikke til nevøerne, fordi de er så store? En af 2-meters fætrene spurgte også for ca. et halvt år siden "Kan man så spørge dig om at strikke noget?" - og han så såmænd helt glad ud.
Hvad siger man så? Mon ikke jeg skulle bløde en anelse op overfor de store nevøer, når nu mit eget klædeskab er ved at være fyldt godt op..... Jeg tror det næsten!

8 kommentarer:

  1. Det er da det du skal! Når store spørger om hjemmestrik, så er det jo fordi de mener det - det ville da være en ære at se dem i hjemmegjort. Fordelen er jo også at de ikke vokser så hurtigt ud af det ;0)

    SvarSlet
  2. Du skal da være helt vildt beæret over at de spørger dig om du vil strikke til dem :o)

    Mine knægte på 10 og 13 år har den alder hvor det bare er SÅ pinligt med hjemmestrik.... og jeg ville ellers elske at strikke til dem....

    Så kom du bare igang med at svinge strikkepindene. Og som du selv siger: du har jo selv skabet fuldt - og man kan alligevel kun have en trøje på ad gangen (med mindre det er meeeeget koldt og man ikke har noget imod at ligne en Michelin mand ;o)

    SvarSlet
  3. Ska vi vædde på om du kan nå det til en julegave????? Jeg gi'r en strikketur på La Glace hvis du når det :-)
    Hurra for din kvikke nevø - han fortjener dén trøje!!!

    SvarSlet
  4. Jeg tilslutter mig koret: det er en ÆRE at få lov til at strikke til >10 år, og noget så stort som kan ses... jeg får kun lov til tørklæder, vanter og sokker...

    La Glace, nejnej, tag på Teatime istedet, meget meget hyggeligere :o)

    SvarSlet
  5. Iiiiiiihhhhhhh altså!
    Nå, men. Jeg har ringet til min nevø og fortalt om råbekoret og at det er en ære og alt det dér.....
    Så han er hermed lovet en bluse (han syntes, konceptet med skydeskiven var totalt fedt).
    Inden jul? Uha...... Vi får se!
    Først skal han have en strikket elefant.

    SvarSlet
  6. Hihihihi, så kan Faster lærer det. Selvfølgelig skal han have et pletskud :-)
    Og så husker du lige at tage billeder på Nørrebro til Jul.

    SvarSlet
  7. Fedt at de vil have hjemmestrik. Okay, det gaar lidt hurtigere med en 3 maadeders model hihi, meeeeenn, du maa da forbarme dig over de stakkels knaegte fnis.

    SvarSlet
  8. He he - de søde, (knap så) små pus.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails