Spidskompetence

Her er så endelig den færdige spidskompetence. Farven er til dato det mest korrekte. En gammelrosa/lilla/hindbærrød ting hvis den skal udtrykkes præcist.

Jeg har jo haft mine kvaler med denne trøje. I starten troede jeg, at den var sådan en lille hurtig ting, men jeg blev (alt for) langsomt klogere....
Den er ikke blevet helt som Bente Geil havde planlagt.

Jeg kunne ikke nænne at stoppe en skråstribe under ærmet, og kunne ikke forstå, at det virkelig skulle være meningen, så den fik lov at leve sig om på ryggen ved at strikke trøjen lidt længere.

Til gengæld nåede striberne så ikke at "gå op i en spids". Men det er min egen variant!

Kraven lavede jeg lidt længere. (Ca. dobbelt så lang som opskriften) Jeg kan godt lide, at den kan bukkes lidt om, som den kan nu.

Ærmerne blev til gengæld lidt kortere, så de passer fint.

Trøjen er lige en anden model end jeg er vant til. Åbenbart er jeg en "tilknappet" type (ha ha!), for det med en sjalsnål eller broche til lukning har jeg ikke lige prøvet før.

Den er vældig, vældig sød. Derudover er den dejligt blød og varm og tilpas lang. Så hvad kan man ønske sig mere?

Modellen kan helt sikkert anbefales - især hvis man ikke bryder sig om at montere. Mønsteret er gennemtænkt, og da jeg forliste opskriften, fik jeg lov at få en kopi, så hjælpen er også tæt på, hvis der bliver problemer.

Når nu den er færdig, kan jeg så måske godt afsløre, at den endte med at hedde "Den dér", fordi alting bare tog lang tid. Men ikke, når den hørte det, for så lavede den straks problemer! Jeg har desuden opdaget, at jeg ikke er så monteringsforskrækket. Faktisk vil jeg gerne sy lidt, hvis det betyder at jeg ikke skal have en ekstra pose til det store strikketøj, fordi det ikke kan være i rygsækken.

Mere Bente Geil? Ja da... Jeg skal da også have lavet mit rundstykke!