fredag den 8. oktober 2010

Niecens strømpegarn

For ca. 1 år siden var jeg i USA sidst. Havde endelig "set lyset" og for første gang bestilt garn fra Knitpicks til hotel-adressen (FEEEEEED fidus, by the way!). Blandt varerne var et enkelt eksemplar af et "strømpegarnstæppe". Et firkantet stykke, strikket af strømpegarn, klar til farvning, hvorefter det kunne trevles op og strikkes.
Ca. 1 måned efter var min yngste niece hjemme hos mig til garnfarvning. Vældig, vældig hyggeligt! Hun fik også lov at farve "tæppet" - præcis som hun lystede - til strømper til hende selv. (Til hendes lillebrors konstante misundelse lige siden...)
Det strikkede stykke blev farvet som vist ovenfor. Det sidste, hvide stykke blev farvet sort.
Derefter blev der strikket et par strømper til damen. Som det ses, var det ret umuligt at forudse mønsteret i de færdige strømper!
Garnet er ret "blødt" i det, så jeg havde ikke lavet dem alt for store, af frygt for at de blev for slaskede. Faktisk var de nok liiiiige til den stramme side, men heldigvis var der garn til et par strømper mere!
De er blevet færdige nu. Igen - umuligt mønster at forudse, men vældig, vældig funky, hvis man spørger mig.
Hun får overrakt dem i dag, hjemme hos sin mormor, og så er det spændende, om den utålmodige unge dame har tålmodighed til selv at tage dem på.
For igen - de sidder altså til benet, men de skulle passe hende fint. Hun kan bare ikke åbne dem og stikke foden ned. De skal lige trækkes langsomt på, tror jeg.
Og Mosteren? Ha ha - jeg skal sandelig have mere af det garn! Det er da vildt sjovt at se det færdige mønster! Mindstenevøen skal også have lov denne gang..... Med garanti for nogle surrealistiske strømper!
(Strømperne er den almindelige 2x2 rib, strikket i søvne med den ene hånd på ryggen - vældig godt til kurser og artikellæsning!)

11 kommentarer:

  1. Smart med sådan et tæppe. Strømperne er superflotte.

    SvarSlet
  2. Fine sokker - købte du også farven gennem KP??

    SvarSlet
  3. Tak skal I have.
    Kirsten - ja, Knitpicks har også garnfarve-pulver. Meget nemt at bruge, forholdsvist billigt og supermange farver at vælge imellem.

    SvarSlet
  4. Du kan komme herop og lave nogle flere strømpegarnstæpper af hvidt garn, som du så kan muntre dig med senere...

    SvarSlet
  5. Lisbeth - det kunne jo være hyggeligt! Tror du ikke man kunne overtale din maskine til at forsøge sig med dobbelt garn?

    SvarSlet
  6. Sejt!
    Jeg ville nu lige undersøge om en maskinestrikker vil have besøg, så er det bare at snuppe brugsensbetongarn og en stor æskechokolade istedet for at vente på næste USA tur :-)
    Hov jeg har vist sådan et tæppe liggende,

    SvarSlet
  7. Jo, men sagen er at næste USA-tur ligger lige om hjørnet....
    På den anden side - mere vil have mere, så maskinstrikkeren er altid værd at holde sig gode venner med!

    SvarSlet
  8. Spør´ lige - hvad ville du farve et sjal med ( hvilke produkter er egnede og hvor stor er farve varianten?) Tænker på at farve et påfuglesjal strikket i hvidt, da indfarvningen ikke er ens. Gerne flerfarvet.

    SvarSlet
  9. Pia - jeg har aldrig prøvet at farve et sjal. Men jeg har læst om eksperimenter på Ravelry med alt fra køkkenhylderne!
    Hvis jeg skulle lave et meleret sjal, ville jeg nok prøve en gryde med farve i den ene side.
    Skulle det være flere farver, så måske noget med mikroovn. Men jeg har aldrig prøvet det selv....

    SvarSlet
  10. Vi finder ud af et eller andet efter efterårsferien... Ved dog ikke, om min maskine kan klare dobbeltgarn, men vi kan da prøve.
    Jeg er også vild med Annette Danielsens nye bog, og har slået op til første model, en lille skovtur, for krigsarbejdet blev nedlagt.

    SvarSlet
  11. Hej igen.

    Tak for dit bud, vil dog nok undersøge lidt mere inden sjalet skal farves.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails