søndag den 3. oktober 2010

Med ekstra protein

Det har været den helt store husmor-weekend. Årets husmor-weekend, kan jeg vel nærmest sige!
Jeg har simpelthen fået plukket hyldebær i går og kogt saft til hyldebærsuppe (med melboller. Mums!).
Det er faktisk 2 år siden sidst, så det var på høje tid at lave vitamin-tilskud!
Det "hyggelige" ved hyldebær er, at der altså er mange små dyr som også elsker dem og gerne kommer med hjem i køkkenet. Specielt adskillige små snegle, edderkopper og enkelte ørentviste.
Som det ses, nåede de snegle, jeg ikke lige havde set, at stikke af fra gryden. Altså. Tror jeg! Ellers bliver det nok lidt protein-beriget. Men det skulle vel også være sundt?
Resten af flugtfangerne røg i skraldeposen, der blev forsvarligt bundet og smidt ud inden sengetid. Jeg skulle jo nødig blive vækket af en snegl på næsen, vel?

5 kommentarer:

  1. Hyldebaersuppe med melboller, det lyder spaendende. (Jeg har aldrig smagt det). Godt at sneglene naaede at stikke af. Det (snegle) siges at vaere en delikatesse, men selv efter 21 aar i Frankrig kan jeg stadigvaek ikke faa taenderne i dem hihi.

    SvarSlet
  2. Endnu en her der ikke har prøvet hyldebærsuppe - måske det skulle forsøges en dag. God appetit!

    SvarSlet
  3. Prøv med kold risengrød - det pynter i en hyldebærsuppe :-)

    SvarSlet
  4. Hyldebærsuppe er bare lækkert. Desuden kan man bare ikke spise for meget, fordi smagen alligevel er lidt stærk.
    Melboller er vist en ganske lokal version - jeg har aldrig mødt andre, der spiser det! Men man kan nu putte mange ting i, har jeg hørt.
    (Snegle, f.eks.)

    SvarSlet
  5. Her bruger vi tvebakker i hyldebærsuppen - det er godt. Ellers drikker vi, som varm saft.
    Ligemeget hvad, så smager den skøn og er super til at varme hele kroppen.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails