Når I læser dette, er jeg på vej hjem fra USA igen. En lang tur - igen. Men hvor har det været skønt! Først hyggeligt familiebesøg, og så dejlig kongres.
På kongresser er der altid lidt dimser af forskellige slags. Kuglepenne, gratis kaffe og sådan. (Ikke noget stort - der er meget, meget skrappe regler!) Småkager var der også - se bare denne fine, sukrede, melede småkage med billede af nogle skrappe fyre, der bekæmper sejt slim i cystisk fibrose luftveje! (Den smagte iøvrigt ikke specielt godt.)
Selv om kongressen var relativt stor, er det alligevel hyggeligt. Det er meget de samme der kommer hver gang og folk kender hinanden. Der er en udbredt følelse af sammenhold, hvilket vel er usædvanligt for andre kongresser og sygdomme, men ikke for CF......
Næste uge byder på mere undervisning og mulighed for strikning. Hvor heldig kan man være?
When you're reading this, I'm on my way back from USA. A very long trip - again. But it has been so great! First a nice visit to family, and then a wonderful congress.
Congresses always come with different bits and pieces to have. Pens, free coffee and such. (Nothing big - there are some very, very strict rules!) They also had free cookies - just look at this pretty, sugary, dry cookie with a picture of some tough guys defending the sticky mucus in cystic fibrosis airways! (Didn't really taste very good...)
Even though the congress was relatively big, it's still nice. The same people coming, and many people know each other from earlier. There is a very strong sense of standing together, which I guess is rather unusual for other congresses and diseases, but not to CF......
Next week comes with more courses and education and time for knitting. How lucky can I be?
god tur! og det er nemlig ikke usædvanligt. jeg har flere gange været på internationelle diabetes kongresser hvor der er omkring 10.000 deltagere, og der er også en særpræget fölelse af venskab og "vi arbejder for den samme sag".
SvarSletkh.fra Island
Frida
Frida - jeg tror du har ret.
SvarSletDet specielle ved CF er, at det er så lille en sygdom, og så er det selvfølgelig også farvet af, at amerikanere er så utroligt gode til at rose sig selv og andre. Man føler bare, at der sker så meget!