lørdag den 9. maj 2009

Bamse-poncho-sweater

Måle-Marie kan sit arbejde til punkt og prikke. Sidder lige så fint og stille model til denne "lille" sag: En bamse-poncho-sweater! Strikket på pind 3, efter følgende opskrift, der endte med at virke:
Materialer: ca. 50 g selvstribende strømpegarn, pinde nr. 3.
Slå 31 masker op.
1. pind og alle ulige pinde: alle m ret.
2. pind: 15 r, tag 1 ud, 1 r, tag 1 ud, 15 r.
4. pind: 15 r, tag 1 ud, 1 r (denne maske afmærkes med snor el. lign.), tag 1 ud, 1 r, tag 1 ud, 1 r (denne maske afmærkes med snor el. lign.), tag 1 ud, 15 r.
På alle lige pinde slås 1 ny maske op på hver side af de afmærkede masker. Fortsæt, til der er præcis 30 masker før/efter den afmærkede maske (først og sidst på pinden). På de næste 2 pinde slås 3 nye masker op i slutningen, fortsæt udtagninger.
Når der er præcis 50 masker før/efter den afmærkede maske, lukkes af på næste pind (fra vrangsiden): luk 1 maske af, strik 30, luk masker meget løst af, til der er 31 tilbage på pinden, strik 30, luk 1 af. Gem de 2 x 30 masker på en snor.
Strik et stykke magen til.
Ærmer: Saml de 2 x 30 masker op og strik 19 pinde. Luk (meget løst) af på næste pind. Strik nr. 2 ærme lige sådan.
Sy slidsen sammen midt bag, sy skuldersømme 1 maske inde, sy ærmerne sammen nedenunder. Flet/hækl en snor og træk igennem halskanten.
Poncho-sweateren er åben i siderne.

2 kommentarer:

  1. En veldig søt bamsegenser/poncho:-) Kanskje jeg låner oppskriften din og strikker en slik til en mine døtre's bamser:-)

    SvarSlet
  2. Tak skal du have - du må endelig bruge opskriften!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails