lørdag den 15. august 2009

Faktisk ikke helt skidt......

Strømperne af det uheldigt hjemmefarvede Kvickly-strømpegarn blev færdige i dag. Og jeg må sige, at det har været en ret positiv overraskelse!
Selv om garnet virkelig ikke var fantastisk smukt umiddelbart efter farvning, synes jeg egentlig, at sokkerne er helt OK. Desuden er Kvickly´s strømpegarn som bekendt fuldstændig umuligt at slå ihjel. Kogevask, for lange negle, for stramme sko, you name it! Intet kan ødelægge dette garn, der insisterer på først at forlade hjemmet ved lodret arkivering, når jeg er ved at kaste op over de gamle strømper i gammelt mønster.
Sådan changerende gammelrosa med lidt mørk-pink og orange ind imellem samt de blå striber hist og pist.
De bliver totalt et hit til vinter!
Mønsteret hedder "Woven Stitch" og er fra denne bog. Ikke noget vildt indviklet, faktisk bare skiftevis 2 p ret og 2 p 2 r, 2 v, der så bytter plads hveranden gang...
Nå. Denne farve-katastrofe har så ikke gjort noget for at dæmpe trangen til hjemmefarvet garn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails