torsdag den 27. august 2009

Hadsund

Hadsund er en ganske glimrende, meget hyggelig by, opdagede jeg i weekenden.
Min ene niece skulle lave spring-gymnastik på Torvet, og da jeg var på besøg, skulle jeg selvfølgelig med hen at se opvisningen.
Mens hun øvede, udforskede vi andre gågaden - et meget, meget hyggeligt sted. En afstikker ned til en antik-butik gav bonusoplevelser.
For hvad skimtede mit øje derovre på den anden side af Jacob Møllersgade? Jamen, er det ikke? Eftersom jeg "tænkte" højt til de familiemedlemmer, der var i umiddelbar nærhed, hørte en venlig dame det på vej væk fra butikken. Og bekræftede min mistanke. Jo - det var ganske rigtigt en garnbutik.
Men - hvilken garnbutik! Den bærer det passende navn "Garnshoppen", og er så fyldt til randen med alskens lækkerier at jeg sjældent havde set noget lignende. Der var ALT i garn. Drops, Viking, Kauni, Katia, Isager osv. osv. osv. Til overflod forhandler de Knitpicks og Addi turbo strikkepinde og fine, broderede denim-indkøbsposer.
Det helt store kup var, at de havde Viking "Milk and Honey" på tilbud - sat ned fra 30 til 20 kr pr. nøgle. Også i kridhvid. Så der blev lige indkøbt 8 nøgler garn (så er der ihvertfald rigeligt!) til niecens konfirmations-sjal. Oveni i herlighederne var det endda svigerinden, der betalte, ikke mig......
Det søde barn kan ikke tåle uld pga. ret svær børneeksem og fortsat ekstremt sart hud. Jeg havde tænkt "sjovt garn" - som bambus, banan, silke, soya eller lignende, men alt var råhvidt. Det var en stor fornøjelse, at mælk- og bomuldgarnet lige kom flyvende ind fra højre.... Det er så blødt, så blødt, og virker noget lettere end almindelig bomuld. Skønt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails