Sjølunds fagre sletter

I dag har jeg været helt derude, hvor "de vilde skovduer kurre". (Hvordan ser de vilde skovduer forresten ud? Jeg får et billede i hovedet af duer med partisaner-tørklæde og Kalashnikov. Men det er vist lidt for vildt!) Som barn hørte jeg om "Sjølunds fagre sletter" og Kong Valdemar. En enkelt gang drog hele familien ud for at finde Valdemars Slot, men efter at have trasket rundt i en sump, beboet af ualmindeligt mange myg, gav mine forældre op.

Egentlig kunne jeg stadig godt tænke mig at se Gurre Slotsruin, hvor Valdemar Atterdag og Tovelil vandrede rundt, og hvor Kong Valdemar stadig skulle ride vildt rundt i skoven om natten, fordi han udtalte "Lad Gud blot beholde sit Himmerig - har jeg blot Gurre!"

Hvordan kommer man så nemmest fra Frederiksberg til Gurre? Tjaeh. Jeg cyklede! Skøn, skøn tur. Da jeg nåede Humlebæk, syntes jeg egentlig, cykelturen havde været rigelig lang. Men 10 minutter med fødderne i havvand, en halv Bounty og nogle kirsebær gjorde underværker.

Fra stranden var der vist kun 6-8 km mere til Gurre, og slotsruinen var såmænd ikke svær at finde. Den lå pladask midt på en mark med får. Ikke specielt stor, ikke specielt imponerende, og skal jeg være helt ærlig, så havde jeg nu nok forestillet mig, at "Sjølunds fagre sletter" havde været lidt mere vidtstrakte... Spøgelset så jeg heller ikke, men jeg fik da stillet min nysgerrighed, og ved nu, hvad jeg gik glip af i min barndom...

På vej tilbage blev jeg forfulgt af et tordenvejr, der på billedet kan ses inde over Helsingør. Derfor kørte jeg den anden vej, mod Humlebæk, og tog toget hjem.... Skøn, skøn dag!