tirsdag den 18. august 2009

Der strikkes også lidt

Ikke vildt meget, feriens muligheder for strikketøj taget i betragtning, men lidt har også ret. Nummer 2 Baby Surprice Jacket i en lidt større udgave er stort set færdig. Strikket i Viking Frøya garn i lyseblå og petrol og lidt Coop strømpegarn i råhvid.
Jeg kan også godt lide denne her. Størrelsen er noget mere passende, og kunne nok passe en baby op til 3-4 måneders alderen. Det passer alt sammen fint, for ham, der skal have den, blev født for 3½ uge siden, og vejede ca. 3 kg.
Når det hele er syet og knapperne i, skal den afsted til modtager. Om det så bliver personlig aflevering eller med posten må tiden vise. Den lille familie har nok om ørerne med en indlagt far, så måske bliver det pr. post. Mon ikke trøjen kunne muntre lidt op? Så kan jeg altid se det lille vidunder når de har overskud til gæster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails