søndag den 15. august 2010

Ferie og mig....

Jeg er ikke sådan afsindigt god til ferier. Så er det sagt! Dvs. nogle ferier er jeg genial til. F.eks. 1-2 dage ekstra ved en kongres, hvor jeg drøner rundt og ser en masse. Fantastisk koncept!
Bil-ferier til Syd-Europa er et no-go. Dels har jeg ikke bil, dels gider jeg ikke køre så langt. Som ikke-børnefamile kan jeg iøvrigt forestille mig at det ville være lidt sygt!
Charterferier gider jeg heller ikke rigtigt. Så skulle det være sammen med nogen, men alligevel...
Næh, mine ferier plejer at være fyldt med venner og besøg og børn. Enten børn med forældre, eller børn på ferie hos mig. Vældig hyggeligt, men ikke sådan enormt afslappende, må jeg indrømme. Eller jeg besøger dem - især folk jeg ikke ser så ofte - hvilket også altid er meget hyggeligt, men nogle gange heller ikke afslappende.
For 2 år siden forsøgte jeg "Sommerhus-på-Bornholm". Og opdagede, at lille, gammelt sommerhus i en skov på en pløjemark på syd-Bornholm ikke er mig. (Især ikke på cykel).
Men hvad så?
Ja - i år bliver det anderledes! (tror jeg) Ferierne er gevaldigt meget bedre. Først Knit Nation og London, og de næste 2 uger skal jeg f.eks. lave og spise aftensmad hjemme nogle gange, har jeg planlagt (det er stort!) - jeg skal sove længe. Skynde mig meget langsomt. Holde fest. Tage i Legoland (IH - jeg glæder mig helt vildt!). Forhåbentlig cykle langt. Strikke meget. Sy noget. Løbe en tur? (hvis jeg får syet nye løbeshorts, altså!) Læse en bog? Tage til Nordfyn til sommerfest med en masse venner. (dermed også køre lidt tog)
Børn? Jo. Også i år. Et par stykker med i Legoland (venligt udlånt af forældrene, med transport og entre betalt!) og en tredje på et par dages ferie, der nok kommer til at indebære Tivoli og en køretur i hestevogn, som lovet for meget længe siden.
Om jeg glæder mig? Ja. Mere end sædvanligt! I år gør det faktisk heller ingenting, at I andre er færdige med jeres ferier for længst. Jeg skal nok nyde det alligevel!

7 kommentarer:

  1. Så må du ha en rigtig god ferie, det er også sådan en ferie der tiltrækker mig bortset fra at jeg stadig har børn selv.

    SvarSlet
  2. Det lyder til at bleve en god ferie. Jeg har ikke haft ferie endu og der er 3 uger til. Så jeg har noget godt i vente
    Merete

    SvarSlet
  3. Min ferie synger på sidste vers. Men ja mine ferie minder om dine på flere områder :-)

    Ferie er godt når den er som man selv synes den skal være

    SvarSlet
  4. Jeg er sikker på du får en fantastisk ferie. Ferie er vel at gøre det man synes er rart, at ha`god tid til det og så bare nyde!

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer. Ferie er jo, når man bare kan bestemme helt selv...
    Lige præcis denne ferie tegner godt, må jeg sige. Den er højst tiltrængt!

    SvarSlet
  6. Der er jo noget med, at den der ler sidst, ler bedst... mon ikke også at den der ferierer sidst, ferierer bedst? ;)
    I hvert fald må du have en rigtig god og hyggelig og glad ferie!
    Kh Karen

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails