Egentlig burde jeg ikke være overrasket....

Det tager vel tid at tilegne sig en spidskompetence, gør det ikke?
Man må træne og træne og øve og læse lidt mere inden man bliver ekspert.
Altså, hvis det var en "rigtig" spidskompetence.
Den Geilske af slagsen er så lidt af samme skuffe, må jeg sige. Det tager så lang tid. Ind imellem er det ret kedeligt, når man bare venter på de næste 2 skrå striber, der bliver til en spids.
Den bliver flot, det er ikke det, men - øhm - august-projekt? Det kommer nok til at knibe lidt... Men den bliver færdig, når den bliver færdig. I oktober kan ingen alligevel huske, hvornår den blev færdig!
I går fik den lige en skalle mere. Jeg tilbragte nemlig en meget hyggelig dag hos Lisbeth. Dorthe fik jeg også lige hilst på. Det var så hyggeligt! Strik og snak og mere strik og så gik de vilde arbejds-historier igang. Superhyggeligt! (Og nok meget godt for Dorthe, at hun ikke hørte det hele...)
Som bonus fik jeg en dejlig cykeltur fra Frederiksberg til Hørsholm. I solskin og næsten ingen blæst. (men jeg tog nu godt nok toget hjem det meste af vejen!)