August måned må være Bente Geil måned.
Det lille topstykke til niecen gør gode fremskridt, og jeg er meget positivt overrasket over løbelængden på Safran.
Jeg strikker den nemlig i bomuld - noget alternativt, men min søster frabad sig uldent garn, og jeg var slemt bange for, at Geilsk bomuld og uld ville blive filtet.....
Tilbage til Safran. Efter opskriftens garnforbrug str 8 år skulle jeg bruge 6 nøgler. Jeg vil gerne lave den lidt længere, og købte derfor 8. Men se lige engang, hvor langt jeg er kommet på knap 2 nøgler! Nu tror jeg nærmere, at det bliver 4-5 nøglers forbrug, men det må tiden jo vise!
Hvad tiden også må vise, er hvad niecen synes om den. Det bliver spændende! (Hvis hun aldeles ikke kan lide den, har min kollega en pige på 8 år)
Da jeg købte Safran, fik jeg at vide, at strikkefastheden jo var anderledes og måske skulle jeg strikke på mindre pinde osv. osv. i forhold til originalgarnet. Men - lur mig om den ikke bliver perfekt i størrelsen!
Mit augustprojekt til mig selv skal være en "Spidskompetence". Købt meget fordelagtigt - opskrift uden garn fra Bente selv (hun skal lave den om til det nye 3-trådede) og garn uden opskrift fra Bette Design til halv pris.
Det er så faktisk bare mit 1. og 2. forsøg med Geilsk, og så langt går det rigtig godt. Den 3. september skal jeg (til overflod!) til strikkeaften med selvsamme Bente Geil hos selvsamme Bette Design.....
:-) i min næste omgang projekter indgår sørme også topstykke. Nu skal det være!
SvarSletdet ser lækkert ud, dejlige farver du har valgt.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Jeg faldt også for spidskompetence - desværre efter at den forsvandt fra geilsks webshop, dvs. jeg har ikke kunnet få fingre i den... må måske vente, til den kan købes i en ny garnkvalitet (selv om jeg gerne ville have været i gang med den til efterårs-brug).
SvarSletLækker, lilla farve. Mums.
SvarSletTak skal I have. Ja - topstykket er nice, må jeg sige. Kunne også godt overveje at strikke det til mig selv!
SvarSletSpidskompetencen glæder jeg mig også til. Og garnet, der skulle være meget, meget blødt og lækkert!
Den lilla farve er nøje udvalgt af mig. Tror, den vil stå godt til niecen, og giver mig associationer til dværgsyrener og hortensiaer. Dejlig farve!
Nydelig garn du har valgt til neste prosjekt. Får håpe den lilla blir riktig i størrelse da:)
SvarSletTak skal du have. Ja - selv om den ser god ud, er jeg også lidt spændt på størrelsen!
SvarSlet