I går var endnu en skøn dag på Fanø. Fyldt med aktiviteter (der sjovt nok alle mere eller mindre drejde sig om garn) og hygge og snak og sjov. Dagens udflugt gik sådan ca. Fanø rundt med visit i samtlige øens garnbutikker. Vi lagde ud i Nordby (fordi Christel Seyfarth´s butik var dén, der lukkede først) og besøgte stort set samtlige, hyggelige butikker.
Christel Seyfarth´s shop havde lige fået noget af en ansigtsløftning siden jeg så den sidst. Garnreolen (nok se, ikke røre!) var der stadig, men butikken var ca. dobbelt så stor og der var mange, mange nye, flotte kits. Og - GISP! - jeg købte mit første Christel Seyfarth kit! Det mindste, billigste muligt - til en fin lille "Pagode"-hue (hvor der var mange farve-kombi-muligheder!) der vil varme godt til vinter.
Mens jeg prøvede at komme mig over chokket, kørte vi videre til Sønderho og Uldsnedkeren. Hvor jeg IKKE købte noget (mere GISP!) for første gang nogensinde ved et besøg dér.
Det var bare ikke dén dag, der var mojo til Dansk Pelsuld, som jeg ellers har et mindre lager af derhjemme....
Dagens sidste visit var i Kunstladen. Hvor jeg egentlig heller ikke plejer at købe så meget.
Men eftersom det var "Rasmus-Modsat" dag, så købte jeg .... et KIT!
Jeg så nemlig den helt vidunderlige "Cecilia" hænge i butikken og tabte mit hjerte helt. Bare 300 g garn.
Ekspedienten spurgte høfligt, om hun skulle vinde det op, og fik et - meget forskrækket - "nej-nej-nej, det skal jeg nok gøre selv! Jeg har et krydsnøgleapparat......"
Sikken en dag.
det lyder som en super tur. Jeg har længe været lun på pagodehuen, men vidste ikke før nu at den kunne købes alene. jeg takker for informationen og den er bestilt.
SvarSletJa, Fanø har en fantastisk natur, og fantastiske kunsthåndværkere og området er fyldt med lækre garnbutikker der kan drive enhver i økonomisk uføre. Men heldigvis kan vi blive ved med at holde varmen, både før garnet er strikket op og efter.
SvarSletHvad farve har du købt Cecilie i? Jeg har købt den i rød, og venter bare lige på at Duet strikker sig færdig, helst uden min indblanding.... så kan jeg starte Cecilie op.
SvarSletJeg er kommet til at købe garn hos Kenneth Weller, og det er altså mums uden lige. Marine, cashmere/uld 20/80, det blødeste bløde.
Hav en god søndag.
Fanø er altid et besøg værd... men det kan bli' dyrt.
SvarSletKunstladen er bare et must når man er på øen - sammen med de andre garnhandlere.
Skønt billede af dig...
SvarSletlyder som en top nice tur til Fanø
Skøn tur du har haft til Fanø - og vejret har vidst også været med dig.
SvarSletSikke mange garnbutikker du har besøgt, lækker lækker.
Forsat god søndag.
Ja sikke en dag. Saa har man da hovedet totalt fuldt af indtryk, ideer og startitislyst.
SvarSletCecilie - jeg troede det var vesten, men så lærte jeg også noget i dag - super sød kjole!
SvarSletGad da godt at ha` været turen med rundt på Fanø - misundelig - ja!
Sikke da et par dage du har dig der og tak for linket. Jeg kigger dagligt på mit fine CS kit, det skal ikke strikkes endnu - bare nydes.
SvarSletFanø er en fantastisk ø! (Ho strik kan man vist også godt for fremtiden regne med til en Fanø-tur!)
SvarSletPagode-huen er fin. Der var mange farvekombinationer i butikken, som vist ikke lige fremgår af webshoppen?
Cecilia-kjolen er SÅ fin! Jeg prøvede den på og elskede den straks. Garnet er støvet jeans-blåt. Meget, meget fin farve, som jeg glæder mig til at strikke med!
Smukke billeder, jeg vil til Fanø :-)
SvarSletJeg kigger også tit på garnet til min fuglejakke.
Åh mit elskede Fanø! Der er intet sted i verden, hvor jeg slapper mere af og ej heller, hvor jeg har set smukkere sjal. Christels butik er jeg også afhængig af. Ikke nok med at hun har de smukkeste sammensætninger, så er hun selv en smuk og skøn kvinde!
SvarSletSpændende at høre om din Fanø tur... det lyder som om det både var dejligt, hyggeligt og kreativt inspirerende!
SvarSletDet er for øvrigt en meget smuk Olive du har på på billedet!!!
KH Karen
I bliver nok nødt til også at tage en lille smut til Fanø! (Allesammen) Der er bare SÅ dejligt. Især når man følges med nogen, der gider kigge garn (i timer!).
SvarSletI Kunstladen spurgte ekspedienten interesseret "Nå - så sidder I og drikker rødvin til I ikke kan strikke mere?"
Vi så lidt mystificerede ud, for man kan da ikke drikke så meget rødvin, at man ikke kan strikke! (måske skal der trevles lidt op næste dag, men dét er en helt anden snak!)
Karen - tak for rosen. Jeg er så glad for den, at jeg seriøst overvejer at strikke en til!
Hold da op, jeg anede slet ikke, der var mere end en garnbutik derovre.
SvarSletDet lyder som en god tur, hvor du (næsten) holdt dig i skindet. :-)
Strikkekits... Hvad sker der lige? ;)
SvarSletDet er vist meget godt, at jeg ikke har nogen garn-oholikere at tage til Fanø med. Tror det ville sprænge et stort hul i mit budget.
Glæder mig til at følge med i resultaterne.
Når du altså har fået en spidskompetence på dit strikke CV.
KH Karina
Nette og Karina - I mangler altså en tur til Fanø med nogle andre garn-gale, der gider kigge og gramse og lokke i økonomisk ruin. Det er vildt hyggeligt!
SvarSletStrikke-kits? Njarh, det er jo ikke lige min hof-ret.... Men sådan en lille hue (med et ret stort udvalgt af farvekombinationer) kan jeg vel nok klare? (Du har da godt nok lige gennemskuet mig på dét punkt!)