torsdag den 16. september 2010

Uhuuuuuu-gle kjole

Den søde, lille uglekjole er færdig (endnu engang beklager jeg mit strikketøjs-hadende kamera. Det nægter at stille skarpt på sådan noget tøsepjat!)
Designet af Else Schellerup for designclub.dk.
Opskriften er købt (sammen med noget tilhørende, lilla garn) i Næstved. Garnet blev sendt til New York og kjolen istedet strikket i Arwetta strømpegarn.
Meget, meget blødt og til at vaske i maskine.
Jeg har strikket den i str. 1 år, og har brugt 115 gram garn.
Eneste ændringer er en hæklet kant i ærmegabet (ellers var hullet til bånd under armene omkranset af kun en enkelt tråd i toppen), aflukningen, der er lavet ekstra elastisk og så perlerne i uglernes øjne. Jeg gad absolut ikke sidde og sy 36 perler i, og strikkede dem derfor i undervejs. Dog med et "Hovsa"-øjeblik, da perlerne pænt fortrak om på bagsiden! Det løste sig med en vrangmaske før og efter perlen (ses ikke på den færdige ugle), så den pænt blev siddende foran.
Kjolen er altså meget, meget sød. Det er nogle ret lange omgange, dog, eftersom den er strikket på pind 3, og jeg var - som sædvanligt - ved at få pip af projektet på det sidste stykke.
Men den er umagen værd, synes jeg!
Opskriften er lige til at gå til - ingen sammensyninger til sidst, men det er bare at lukke af, hæfte ender og sætte bånd i. Kan varmt anbefales!
P.S. Båndet skal skiftes, men det var lige, hvad jeg havde i lyserød.

9 kommentarer:

  1. Den er flot din ugle-kjole. Der er en lille pige, som bliver glad.

    SvarSlet
  2. Tak skal du have. Hun er nu ikke så gammel, så det er nok mere hendes mor, der bliver vældig glad!

    SvarSlet
  3. Hvor er den fin - god ide med de "påstrikkede" perler. Der er lige noget der jeg skal lære!

    SvarSlet
  4. God idé med at strikke perlerne med i. Jeg endte op med kun at sy paa hver anden og saa var det endda kun en hue hihi. Rigtig soed kjole.

    SvarSlet
  5. Man må lære at hoppe over, hvor gærdet er lavest....
    Jeg trak perlerne på garnet, da jeg nåede til øjnene. Det passede lige med, at jeg næsten var færdig med et nøgle!

    SvarSlet
  6. Den er blevet fin. Den jeg laved for snart et par år siden fik også hæklet i ærmerne. Og pigebarnet bruger den nu som tunika. Min blev strikket i samme garn som dit *s*

    SvarSlet
  7. Den er simpelthen super flot og rigtig sød!

    SvarSlet
  8. Mange tak. Jeg synes også den blev god, og garnet er bare lækkert.

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails