Nummer 4 af de 7 par bortlovede strømper er blevet færdigt.
De har været et stykke tid undervejs, for (host) strømper er jo ikke ligefrem min drømmebeskæftigelse. (Hvem skulle tro det? Jeg strikker dem jo konstant!)
Strømperne er til min veninde i Odense. Hun har brugt en del af de 18 år vi har kendt hinanden til at samle mod til at spørge om strikkede strømper. (Mod af dén kaliber skal belønnes, ikke?) Det er meningen, at de skal være ca. str. 38, og det er vist ikke helt galt, selv om de nok godt kunne have været en anelse længere. (Om 18 år kan hun få et par mere)
Garnet er "Lang", "Jawoll Magic", indkøbt i I-knit London. Sølle 60 gram brugt. Vældig søde farver til striberne, synes jeg, og meget tilfredsstillende, at de er blevet (næsten) nøjagtigt ens.
Dermed mangler jeg kun 3 par, før jeg kan vende blikket mod julegavestrømperne. (Oh yes....)
Det er jo godt at vi alle ved, at jeg aldrig, aldrig beklager mig over at strikke strømper til andre, ikke?
Ja det der sokke strikkeri til alle andre kan nemt tage overhånd.
SvarSletMen hvad gør man? det det eneste de ønsker sig jo
Du skal jo bare forene din kærlighed til lace med strømper.
SvarSletJeg keder mig i hvert fald ikke, når jeg strikker Cookie A's fantastisk opfindsomme mønstre.
Meen... det tager jo så til gengæld lidt længere tid - og med det kvantum strømper du skal producere, kan jeg måske godt forstå, at du ender med dobbelt rib :D
Hvad med at prøve at få familien hooked på noget andet end strømper?
Fortsat god arbejdslyst.
KH Karina
Uanset om du kan li`at strikke sokker eller ej, så er du lynhurtig med pindene og resultatet bliver flot:-)
SvarSletFine strømper og super farver! Et par strømper kan man da altid snige ind mellem andet strik ;0))
SvarSletStrømpe-strik er godt til indimellem alt det andet.
SvarSletOg de er rigtig fine i farverne:)
Karina - jeg har OGSÅ et kompliceret had-kærligheds forhold til strømper. Jeg gider heller ikke strikke dem med mønster, men kan godt lide rib, fordi jeg kan strikke dem i søvne med den ene hånd på ryggen. Bogstavelig talt, næsten, for jeg kan strikke dem uden at kigge det meste af vejen.
SvarSletJeg elsker selv at gå med strikkede strømper, så jeg kan nemt forstå at andre også bliver afhængige.....
Alle I andre; tak. Ja. En strømpe kan da altid klemmes i tasken, hvis man ikke har plads til andet.
Jeg synes, de her er blevet vældig, vældig fine.
Næste år har jeg store planer. Om indviklede strømper. (Og de nemme)