Baby!

I går tog jeg til Sønderjylland for at se sidste lille nye menneske i familien, lille N som nu er godt en måned gammel. Hun er fjerde barn i sin familie og fik lov til at prøve sit nye tæppe med det samme! Der var god plads til både hende og hendes storebror! (Hendes trøje er en Baby Surprise Jacket som jeg strikkede til hendes anden storebror som nu er 4 år...)

Hun er SÅ sød med kæmpe blå øjne! Og hun havde totalt styr på at jeg ikke var nogen hun kendte, så det var ikke så længe jeg fik holdt hende. 

Yesterday, I went to Southern Jutland to meet the latest tiny human in the family, little N who is about a month old by now. She is the fourth child in her family and got to test her new blanket directly!

There was plenty of space for her and her big brother! (She is wearing a Baby Surprise Jacket that I knit for her other big brother who is now 4 years old...)

She is SO cute with huge blue eyes! And she was very aware that I was a stranger, so it wasn't too long that I got to hold her. 

Hendes 3 ældre søskende havde derimod fuldstændigt styr på mig, og vi fik leget en hel del ude i haven! Det er ikke let at lege med 3 børn samtidig når de alle vil gøre præcis hvad den ældste gør, men ikke helt kan. Men til sidst blev det til at gynge de mindste mens jeg spillede bold (på en eller anden måde) med den ældste. Jeg kan godt mærke det i håndleddet i dag at jeg skubbede børn på gynge! 

De stod pænt og hjalp med at vinke til bussen så jeg kunne komme med den da jeg skulle hjem. Altså - jeg rakte armen ud, børnene vinkede, og buschaufføren vinkede pænt tilbage. Og standsede. 

Her 3 older siblings on the other hand knew me very well, and we played a lot in the garden!

It's not that easy playing with 3 kids at the same time when everybody wants to do exactly what the eldest does but are not really at that stage. But in the end the two youngest got pushed on the swings while I played ball with the oldest one. I can feel all the pushing in my wrist today!

They stood very nicely and helped me wave at the bus so I could get on when I was going home. Well - I stretched out my arm, the kids waved and the driver waved back nicely. And stopped. 

Det blev en del timer i bus og tog! På vej til Haderslev gik bussen pludselig i stå, men kom heldigvis i gang igen. Da jeg så kom til København tog jeg bussen det sidste stykke. Mens jeg ventede så jeg denne pølsevogn på vej hjem. Kan det blive mere dansk end det? At bilerne må vente på pølsevognen?

It ended up being quite some hours on bus and train! Going to Haderslev the bus suddenly stopped, but started again, luckily. Back in Copenhagen, I took the bus the last bit. While waiting, I saw this hotdog stand on it's way home. It doesn't get more Danish than this! The cars had to just chill and make room!

Der er ikke noget færdig strik lige nu, men I kan få lov at se hvad der udfordrer min tålmodighed lige nu. Mønsteret til min svogers strømper er ret enkelt - bare snoninger over 2 masker! Men det føles som om der er en MILLION!! På hver anden pind! OG jeg SKAL kigge når jeg gør det. 

Det var bare strømperne som kom med til Sønderjylland, og det gjorde at den første ihvertfald er færdig. 

So there is no finished projects to show right now, but you can get to see what's challenging my patience at the moment. The pattern for my brother-in-law's socks is really simple - just 2 stitch cables! But it feels like there is a MILLION! On every other round! AND I HAVE to look when doing it. 

So only the socks came with me to Southern Jutland and by now at least the first one is done.