Foreningen "Gavstrik" er her også, som det ses på gelænderet... Sjov idé!
Festmiddagen var super hyggelig. fyldt med strikketøj, dog uden garnpræmier, men jeg fik et fint Rowan hæfte og to nøgler fint, sjovt strømpegarn i bittesmå nøgler fra England af Eva.
Den ene spiderman hue er godt på vej til at blive færdig - men jeg kan jo godt tvivle lidt på, om jeg når een mere til i morgen? Godt, der er en lang togtur.... Har da ikke nået at strikke bare halvt så meget, som jeg havde forestillet mig (men det er nu også yderst sjældent, jeg når det!), men strategien uden dankort holdt 100%! Jeg havde haft en hel del mere garn at pakke ned, hvis det havde været med. Helt sikkert! Fantastiske tilbud i anledning af festivalen er her mere end rigeligt af, nemlig! Jeg har fået mit livs første Knitpicks pinde - et sæt strømpepinde nr 3½. De bliver spændende at strikke med i dag (tænk, de kostede bare 1 krone mere end de "billige" bambuspinde i en meget, meget fin butik - og så gad jeg ikke have bambuspindene alligevel).
I dag står den på dobbeltstrik og en tur rundt i Nordby, inden næsen vendes hjem. Forhåbentlig uden færgekaos. Der krydses fingre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!