torsdag den 22. oktober 2009

Knitpicks, huer og Jack Bauer....

Da jeg ankom til mit hotel i USA, var denne fine pakke allerede ankommet til mig. Ih, som det var spændende! De skulle lige finde den, så jeg sad spændt på mit værelse og ventede i 15 minutter. Men den var ventetiden værd, må jeg sige. Lidt garn, der allerede havde fine farver; strømpegarn med alpaca på tilbud (i de noget heftige farver) og alpaca lace garn på tilbud. Desuden en del garn til at farve; 1 stk. strømpegarns-"tæppe" (dvs. 2 tråde strømpegarn strikket i glatstrik til et fladt stykke, der kan farves frit fra leveren - er det ikke dér, fantasien sidder?), 1 bundt uld/silke i strømpegarnstykkelse til farvning, 1 bundt merinould i strømpegarnstykkelse til farvning og 1 bundt merino-lace garn til farvning. Desuden en pakke Knitpicks strømpepinde i 6 forskellige størrelser og et sæt med 6 forskellige farver. Så nu er der klar til garn-farveleg!
Metoden kan klart anbefales, hvis du kommer forbi USA. Knitpicks sender kun til adresser i USA, desværre. De er ret billige, garnet er godt, portoen gratis, hvis man bestiller for mere end 50 dollars (det er ret nemt....) - og jeg betalte så 11 dollars (ca) for at sikre levering indenfor 2 hverdage. Ellers kan leveringstidspunktet være fuldstændig uforudsigeligt, har jeg hørt!
Hat Wars er på sit allerhøjeste. Jeg har fået tilladelse til at starte en ny hue op, da den "Hat in progress" jeg skulle have modtaget, var sendt det forkerte sted hen. Er nu ca. halvvejs igennem "Den Sorte Død", og håber virkelig at få den klar til afsending i morgen. Til gengæld er huen til mig først nu klar til afsendelse. Så vidt vides er vi stadig 6 konkurrenter tilbage, men de fleste af de sidste huer er vistnok i luften..... Mand, jeg synes det er spændende!
Jack Bauer er jeg lidt frustreret over. Tv2 ændrer åbenbart deres programoversigt jævnligt, så kun ca. hveranden gang lykkes det mig at optage ugens afsnit (der bliver sendt omkring midnat torsdag - jeg kan ikke tage Tv2 Zulu og se det lørdag) - og indimellem beslutter de sig så åbenbart for "lige" at smide et bonusafsnit på, som jeg så heller ikke får optaget. Noget irriterende, synes jeg. Men jeg må vel tjekke deres programoversigt på internettet lige inden jeg sætter videoen til? Det er vist eneste chance......

4 kommentarer:

  1. mmm, lækker pakke! glæder mig til at fölge dine farveeventyr.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Det var dog en lækker kasse du der har fået sendt. Det er super surt at de kun sender til USA. Der er bare så mange lækre ting i den butik.
    Merete

    SvarSlet
  3. Det er en rigtig lækker butik.... Jeg ved ikke helt, om jeg skal være glad eller trist over, at jeg ikke lige havde luret det med at få sendt til hotel før....
    Kvaliteten er i top og prisen er i bund. For min skyld måtte de meget gerne sende til DK!

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails