lørdag den 14. august 2010

Et lille topstykke

Det lille topstykke til min mindste niece (der vel at mærke ikke er helt lille. 8 år!) er færdigt.
Dejligt opskrift - nem at gå til og med et godt resultat. Men - nøj, hvor de lange, lange, lange kedelige ret-og-vrang runder trækker tænder ud!
Jeg har været meget omhyggelig med at tage den med på diverse lange dage og lange køreture. Bl.a. er topstykket nu med i den sjældne klub af ting, der er strikket under en rock-koncert!
Føler mig ret sikker på, at det ikke sker ofte, men eftersom denne koncert var i fuldt dagslys (spirefestivalen på Tuse Næs) og jeg ikke ville skuffe min nevø i bandet, ja.... Så strikkede jeg.
(undskyldninger for at strikke har jeg nok af!)
Jeg har strikket topstykket i Safran, på tilbud i juli. Garnet har overrasket mig meget positivt.
For det første havde jeg på antal meter regnet ud, at jeg skulle bruge ihvertfald 6 nøgler, men endte faktisk med bare at bruge 205 gram. Dvs. selv om den er strikket i bomuld, er den slet ikke tung.
For det andet var jeg noget spændt på størrelsen - ifølge banderolen skulle Safran give et noget større resultat end Geilsk tynd uld, men det er ikke tilfældet. Jeg satsede og strikkede bare derudaf, og resultatet er vist lige i øjet i størrelsen!
Farven er mest som på det nederste billede. Meget smuk, lys syren.
Tilbage er kun, hvad niecen så siger til den! Oprindeligt ville hun have en bluse med et meget indviklet "My Littlest Pet Shop" - i hendes verden lige nu gælder det nemlig om indviklet og dyrt - men skiftede jævnligt mening. Den sweater hun fik sidste år med Manchester United logo kan hun egentlig passe nu, men lige nu tilhører den så en meget pinlig fodbold-periode af hendes liv, og jeg kunne egentlig forestille mig samme skæbne for My Littlest Pet Shop. Så hendes mor og jeg blev enige om at jeg bare skulle strikke noget.
Men. Damen eeeelsker strikkede kjoler, så der skulle være en god chance for at hun bliver glad for den!

4 kommentarer:

  1. Vi må jo håbe hun sunes den er alletiders, det er ihvertfald en flot farve den er lavet i.

    SvarSlet
  2. Jeg håber... Jeg synes nemlig også, at farven er rigtig fin!

    SvarSlet
  3. Hej Chris
    Jeg er sikker på, at den nok skal blive et hit.
    Kender kun alt for godt det der med hurtige skift i "smag". Emilie, som jo bliver 8 år om præcis (!) 27 dage, har i hvert fald også erklæret sin prinsesse-madkasse og prinsesse-sweatshirten hjembragt af onkel Putz fra Disney i USA for PINLIGE og erklæret, at hun nu vil gå i brunt og sort. Og bukser! Nederdel og kjole er også PINLIGT.
    Hm... For blot et år siden skulle jeg TVINGE hende i et par bukser, når jeg mente at nederdel var for upraktisk eller for koldt.
    Jeg kommer sikkert til at savne min tøsepige - og i stedet skal jeg inden længe se på en dungeon-sminket teenager.

    Nyd ferien. Nu er der mulighed for marathon-sokke-strik!

    KH Karina

    SvarSlet
  4. De unge damer bliver nogle darjlige teenagere....

    SvarSlet

Skriv gerne en lille kommentar - det er så hyggeligt!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails