Denne sweater ligger som strikningens svar på Jesper Fårekylling og prøver at overdøve alle de andre ting, der gerne lige vil strikkes. Nu.Den har sin helt egen historie - den er nemlig ikke min eller til mig. Den har aldrig været en idé i mit hovede, men har henslæbt lange måneder på bunden af en pose.
Jeg har en "kor-kollega", der fik sclerose for efterhånden et godt stykke tid siden. Det er forfærdeligt hårdt for hende, specielt, fordi hun nu er lænket til en kørestol. Hun véd, at jeg strikker (Okay - det er vist svært at kende mig i mere end en halv time uden at vide det!), men jeg havde ikke set det komme, da hun i efteråret spurgte, om jeg ville strikke hendes sweater færdig, for hun kommer ikke til det. Jeg vred mig som en orm, men kunne ikke sige nej. Nu har jeg så lovet, at den er færdig til korstart d. 19. januar, hvorfor den er kommet op af posen og ligger og stirrer på mig i stolen...... Suk!
This sweater is Jiminy Cricket of the knitting world - lying there, trying to shout louder than all the other things that want to get knitted. Now.
It has a special history - it is neither mine nor for me. It was never an idea in my head, but has lived long months inside a bag.
I have a "choir-colleague" who was diagnosed with sclerosis a while ago. It is very hard on her, especially because she now has to sit in a wheel-chair. She knows that I'm knitting (well - it is really difficult not to know if you see me for more than 30 minutes, I guess!), but I wasn't prepared, when she asked me if I would finish her sweater this fall, since she would never be able to finish it. I wiggled like a worm, but couldn't say no. Now I even promised to finish it for the choir's season start on January 19th, which is why the sweater now travelled from bag to chair to stay put, staring at me....... Sigh!
Ja... det er mega svært at sig nej, i sådanne en situation. Men hvis du strikker min. 10 cm hver dag - så tager det ikke lang tid, til du kan glæde dig til at strikke det du har lyst til.
SvarSletUha ja, kender kun alt for godt det hjælpe-og omsorgsgen, der stiller sig i vejen for det oprigtige nej, man skyldte sig selv at sige. Til gengæld er jeg sikker på at modtagerens glæde efterfølgende giver dig noget positiv energi tilbage. Ønsker for dig at det ihvertfald ikke volder "bøvl" undervejs.
SvarSletuha den er også svær... Jeg mener; egentlig burde det være OK at takke pænt nej UDEN dårlig samvittighed.
SvarSletPS det bliver en rigtig fin sweater i dine kyndige hænder. Din med-kor-sist kan glæde sig til det færdige resultat;D
Fat mod fat mod. Jeg hepper med fra sidelinien.
SvarSletFørste store skridt på vejen er sandsynligvis at samle den op og begynde at strikke!
SvarSletTak for hepning, iøvrigt....
SvarSletÅh hvor jeg dog kender det.
SvarSletDet er SÅ SVÆRT at sige nej - og så ender man med at hænge på et eller andet, som man i virkeligheden ikke gider.
F.eks. strikkede sokker til en kollegas datter (- og gudhjælpemig om jeg ikke også kom til at sige ja, da datteren ville have endnu et par... Argh...)
I dit tilfælde er der dog mere "på spil", idet det ikke blot er bekvemmelighed, der har ført til forespørgslen fra kor-kollegaen. Så er det jo ekstra svært at finde det venlige nej frem.
Ak. Du hænger nok på den. Men med dit tempo, så kan det da kun tage et par aften/nattevagter at få den færdig, så du kan komme videre til noget lyst-strik.
Klø på, Christunte!
"It's just another day in Paradise..."
KH Karina
Uha, den ville jeg også have haft svært ved at sige nej til...
SvarSletHende din med-korsist er altså en heldig rad!
Held og lykke med det! Jeg hepper her fra sidelinien!
KH Karen
Det var jo nærmest umuligt på forhånd.... (Og jeg skal stadig begynde at strikke!)
SvarSlet