Kedeligt. Punktum. / Boring. Period.

For nogle uger siden kom jeg til at sige "ja". Uheldigt. Jeg var til kor, og spurgte interesseret til en andens strikketøj, der viste sig at være et meget langt stykke retstrik, der med tiden skulle blive til en bolero. Og iøvrigt skulle sælges på et plejehjems julebazar så de kunne spare op til en bus. Om jeg også havde lyst til at strikke en? I den lille størrelse?
Eftersom jeg er så håbløst dårlig til at sige nej til strikkeren, der har sclerose, kom jeg til at sige ja. Men jeg kunne godt sige nej tak til det acrylgarn, plejehjemmet åbenbart havde forsøgt at prakke hende på og som hun så prøvede at prakke mig på.
Nå. 110 cm retstrik. Garnet er 2 tråde Blackhill højlandsuld, og farven bliver mægtig pæn. Jeg er halvvejs. Det går til en god sag. Det var vist så de gode nyheder om den sag.......

A few weeks ago I happened to say "yes". Unfortunately. I was in the middle of a choir rehearsal and asked about another singers knitting project, which turned out to be a very long piece of garter-stitch, that would become a bolero at some point in the future. And was going to be sold at the Christmas Market at a nursing home, helping them save money for a new bus. If I would like to knit one too? The small size?
Since I'm so hopeless at saying no to this particular knitter suffering from sclerosis, I accidentally said yes. But I was able to say no thanks to the acrylic yarn the nursing home had given her for knitting, but she wouldn't use herself.
Oh well. One hundred and ten centimeters of garter stitch. The yarn is some really nice wool and the color is pretty. I'm halfway through. It's for a good cause. And that's the end of happy bolero news!